Senest.dk Redaktion
Op mod hver fjerde patient med hjerteanfald har ingen klassiske risikofaktorer, og forskere peger nu på en helt anden synder.
I årtier har læger målt risikoen for blodprop ud fra fire størrelser: kolesterol, blodtryk, sukkersyge og rygning. Men cirka en fjerdedel af de patienter, der indlægges med hjerteanfald eller slagtilfælde, har ingen af dem. Et stort dyk ned i området i tidsskriftet Scientific Americans majnummer 2026 samler nu et årtis forskning, der peger på en helt anden mekanisme: kronisk inflammation i blodårerne.
Den nye forklaring lyder, at åreforkalkning ikke kun handler om fedt, der lægger sig på indersiden af blodårerne. Når kolesterolet krystalliserer, udvider det sig markant og danner skarpe kanter, der skærer sig ind i årevæggen. Immunforsvaret reagerer som på en bakteriel infektion, og resultatet er en betændelsesreaktion, der kan stå på i årtier, før den ender med en blodprop.
Den amerikanske kardiolog George Abela ved Michigan State University, der har studeret krystallerne under elektronmikroskop, beskriver dem som “små knive, der skærer sig vej gennem årevæggene”.
Hvorfor “hjertet i flammer”
Billedet med flammer er ikke poetisk pynt. Inflammation er kroppens normale forsvarsreaktion mod en skade eller en infektion, men når den ikke slukkes, holder den ved og slider på vævet. I årevæggen tilkalder de beskadigede celler hvide blodlegemer, der danner det belægningslag, læger kalder plak. Plakket kan revne og udløse en blodprop.
Kardiolog Paul Ridker fra Brigham and Women’s Hospital i Boston har stået i spidsen for forskningen, og han fortæller til Scientific American, at modstanden var massiv i begyndelsen. “For tyve år siden mente folk, at vi var helt skøre,” siger han.
Hans pionerstudie JUPITER fra 2008 omfattede knap 18.000 personer med lavt kolesterol, men forhøjet inflammation i blodet. Statinbehandling reducerede deres risiko for hjerteanfald med 54 procent og risikoen for slagtilfælde med 48 procent.
CRP er termometeret
Inflammation måles i Danmark og resten af verden med blodprøven CRP, C-reaktivt protein. Stoffet produceres i leveren, når kroppen er i alarmberedskab, og en højfølsom variant kaldet hsCRP bruges som et termometer for den lavgradige, kroniske betændelse, som hverken patient eller læge nødvendigvis kan mærke.
En stor europæisk befolkningsundersøgelse offentliggjort i European Heart Journal i 2026 viste, at personer med hsCRP over 3 mg/L har 34 procent højere risiko for alvorlige hjertehændelser og 61 procent højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med dem, der ligger under 1 mg/L.
En 2.000 år gammel medicin får nyt liv
Fundet har banet vej for et helt nyt behandlingsspor. Colchicin, et plantestof der har været brugt mod urinsyregigt siden oldtiden, dæmper netop den del af immunforsvaret, der aktiveres i åreforkalkningsprocessen. I juni 2023 blev en lavdosisversion på 0,5 mg godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder som det første betændelsesdæmpende middel direkte mod hjerte-kar-sygdom.
Godkendelsen byggede især på det australsk-hollandske LoDoCo2-forsøg med 5.522 patienter med stabil koronarsygdom. Efter knap to et halvt års behandling fik 6,8 procent af de colchicin-behandlede en alvorlig hjertehændelse mod 9,6 procent i placebogruppen, skriver tidsskriftet Ugeskrift for Læger. Det svarer til en relativ risikoreduktion på cirka 30 procent.
Den australske hjerteforsker Stefan Nidorf, der ledede LoDoCo2, mener, billedet er ved at skifte. “Åreforkalkning er en mønt med to sider. Man skal sænke kolesterolet, fordi det driver den inflammatoriske proces, men det er ikke nok i sig selv, man bliver nødt til også at tilføje det betændelsesdæmpende middel,” siger han.
Dansk forbehold
Danmark er heller ikke fri af hjertesygdom. Cirka 675.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver 8. minut rammes en ny, oplyser Hjerteforeningen. Hvert femte dødsfald i landet skyldes en hjerte-kar-sygdom.
Alligevel er dansk kardiologi varsom med colchicin. Professor og overlæge Peter Riis Hansen ved Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital påpegede i sin gennemgang af LoDoCo2-resultaterne, at totaldødeligheden ikke faldt i forsøget, og at gevinsten af colchicin ved iskæmisk hjerte-kar-sygdom ikke er fuldt afklaret. Et nyere amerikansk forsøg, CLEAR SYNERGY fra 2024, kunne således ikke bekræfte effekten hos patienter, der lige havde fået et hjerteanfald.
Indtil de næste forsøg er færdige, bliver colchicin formentlig en mulighed for udvalgte patienter med vedvarende inflammation trods kolesterolsænkende behandling, snarere end en standardbehandling for alle. Men det er en åbning af en helt ny dør i jagten på at forhindre hjerteanfald hos dem, der ellers ser raske ud.
