Antistoffer mod den myggebårne vestnilvirus er for første gang påvist hos heste i Danmark.
Fire heste fra region Syddanmark og region Sjælland har antistoffer mod vestnilvirus, viser nye resultater fra et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut. Det er første dokumenterede tegn på, at virussen er nået til Danmark.
Blodprøverne er taget i efteråret 2025 som led i et større forskningsprojekt, der omfattede 822 raske heste fordelt på 22 dyrlægeklinikker over hele landet. De fire positive dyr havde ingen rejsehistorik og var ikke vaccinerede mod virussen, hvilket peger på lokal smitte herhjemme.
SSI vurderer, at sandsynligheden for at blive stukket af en myg, der bærer virus, fortsat er meget lille herhjemme. Fundet betyder dog, at både humane og veterinære myndigheder nu skal følge udviklingen tæt frem mod den kommende myggesæson.
Hvad er vestnilvirus
Vestnilvirus tilhører gruppen af flavivirus og cirkulerer normalt mellem vilde fugle og myg af slægten Culex. Mennesker og heste smittes ved myggestik, men virussen overføres ikke fra menneske til menneske.
Hos mennesker forløber smitten oftest helt uden symptomer. Op til 80 procent får ingen tegn på sygdom, mens et mindretal oplever influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og muskelsmerter. Hos under én procent udvikler infektionen sig til neuroinvasiv sygdom, der i alvorlige tilfælde kan føre til hjernebetændelse og død.
Spredningen drives af varmere klima
Vestnilvirus har gennem de seneste år bredt sig markant nordpå i Europa. Per 3. oktober 2025 var der rapporteret 989 lokalt erhvervede humane tilfælde i 13 europæiske lande og 63 dødsfald, ifølge en månedlig rapport fra det europæiske smitteberedskab ECDC og fødevaresikkerhedsmyndigheden EFSA. Italien stod alene for 714 af tilfældene og 48 af dødsfaldene. I samme periode blev der registreret 127 udbrud blandt heste på tværs af kontinentet.
En forskningsartikel publiceret i Frontiers in Virology i 2025 dokumenterer, at den vestnilkompetente mygart Culex modestus har været etableret i stadigt nordligere dele af Europa, herunder i Danmark, siden 2011. Forfatterne vurderer, at lokal smitte i Nordeuropa er sandsynlig på kort sigt.
Usutu-virus kan sløre billedet
Der hviler dog et forbehold over fundet. Antistoffer mod vestnilvirus kan krydsreagere med antistoffer mod den beslægtede Usutu-virus, som allerede er påvist i danske solsorte. Det betyder, at det ikke endeligt kan udelukkes, at hestenes positive prøver reelt stammer fra Usutu-eksponering, oplyser den europæiske dyrlægesammenslutning UEVP.
Sådan kan du beskytte dig
Der findes ingen godkendt vaccine mod vestnilvirus til mennesker, mens heste kan vaccineres. SSI anbefaler beskyttelse med myggenet, myggebalsam og dækkende beklædning, særligt ved rejser til områder, hvor virussen er kendt. For danskere er disse forholdsregler fortsat mest relevante ved sommerferier sydpå, mens risikoen herhjemme stadig vurderes som lav.