Tre gange mere mikroplast i flaskevand: Selve flasken er problemet

Forskere fra Ohio State University har målt indholdet af mikro- og nanoplast i fire vandværker og seks flaskevandsmærker, og resultaterne udfordrer den udbredte forestilling om, at flaskevand er det reneste valg.

Flaskevandet indeholdt i gennemsnit tre gange så mange partikler som hanevand, og over halvdelen af partiklerne var nanoplast, partikler så små at de først nu kan registreres pålideligt. Studiet er publiceret i Science of the Total Environment.

Selve flasken er den primære kilde

Når flaskevandet skiller sig markant ud, skyldes det selve emballagen. Forskerne identificerede blandt andet PET, polyamid og gummi i flaskeprøverne, materialer der typisk bruges i selve flasken, i pakninger og i filtre.

I hanevandet var kilderne sværere at fastslå. “For den almindelige forbruger, der bare vil slukke tørsten, er det bedst at drikke vandet direkte fra hanen i stedet for at gribe en færdigfyldt flaske,” siger ph.d.-studerende Megan Jamison Hart, førsteforfatter på studiet.

Ny måleteknik finder partikler 30 gange mindre end før

Det særlige ved studiet er, at forskerne har kunnet måle partikler helt ned til 300 nanometer, cirka 30 gange mindre end tidligere studier har kunnet håndtere. De kombinerede scanning-elektronmikroskopi med en nyere metode, optical photothermal infrared spektroskopi, der kan identificere den kemiske sammensætning af hver enkelt partikel.

Det er væsentligt, fordi nanoplasten (partikler under en mikrometer) udgjorde flertallet af det forskerne fandt. Partiklerne er små nok til at krydse cellemembraner, men de mulige sundhedseffekter er endnu ikke fuldt afdækket.

Dansk hanevand er allerede blandt verdens reneste

Det danske drikkevand klarer sig anderledes godt på denne front. En undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU har analyseret 17 prøver fra hele landet og fundet så lave niveauer af mikroplast, at indholdet ikke kunne skelnes fra baggrundsstøj i selve målingen.

“Der er tale om så lave koncentrationer, at de ikke kunne adskilles fra den baggrundskontaminering, der sker som resultat af prøvetagning og -forberedelse,” forklarer seniorforsker Nanna Bloch Hartmann fra DTU.

Beskyttelsen kommer fra det danske grundvand, der naturligt filtreres gennem jordlag på vej op til vandværkerne. Dansk drikkevand kræver derfor som udgangspunkt ikke klorering.

Hvad du kan gøre i hverdagen

Vil man minimere sin eksponering, er rådet enkelt: vælg hanevand. En termokande eller en flaske af glas eller metal fyldt med koldt postevand er den nemmeste løsning, når man skal have vand med på farten.

Køber man alligevel flaskevand, viser studiet, at størstedelen af partiklerne stammer fra selve flasken, og koncentrationen kan derfor påvirkes af, hvor længe vandet har stået i emballagen.