Veganere insisterer på at ændre navnet på rundkørslen: Det er 'stødende'

15/11/2024 22:53

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Google Maps
De kræver, at navnet på en velkendt rundkørsel bliver ændret, fordi de mener, at det er 'stødende'.

Mest læste i dag

Veganere har fremsat krav om, at den kendte rundkørsel Pork Pie i Leicester får ændret sit navn, da de mener, at det nuværende navn er for stødende.

Det karakteristiske vartegn i East Midlands, der oprindeligt blev navngivet efter et bibliotek, ligner en Pork Pie-tærte set oppefra. Dette har fået veganske aktivister til at kræve en ændring af rundkørselens navn.

Dyreorganisationen "People for the Ethical Treatment of Animals" (PETA) har henvendt sig til borgmesteren i Leicester, Sir Peter Soulsby, og foreslået, at rundkørslen omdøbes til "Vegan Pie Roundabout". De mener, at dette vil inspirere offentligheden til at vælge sundere mad og forhindre dyrs lidelser.

Ifølge LADbible har PETA i deres brev henvist til en undersøgelse, der viser en stigning i antallet af overvægtige personer over 18 år i området. Andelen er steget fra under en fjerdedel til en tredjedel på blot fem år.

PETA skriver: "Da Leicestershire har rapporteret om nogle af de højeste fedmeprocenter i Storbritannien, er der aldrig været et bedre tidspunkt at bryde denne onde cirkel og tage et skridt mod at bekæmpe fedmekrisen i Leicester."

Organisationen hævder også, at kød, herunder svinekød i tærter, er forbundet med forskellige former for kræft og at fødevarer af animalsk oprindelse indeholder stoffer, der øger kræftrisikoen. De fremhæver desuden, at veganere har lavere risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes, kræft og fedme.

PETA mener også, at det ville være passende at kalde rundkørslen "vegansk", da termen "veganer" blev opfundet i Leicester i 1944 af Donald Watson. De ser en ændring af navnet som en måde at fejre byens veganske arv og kærlighed til tærter på.

Dog er der også personer, der ikke er enige i beslutningen om at ændre navnet på rundkørslen, og dette er blevet udtrykt på sociale medier.

Borgmesteren, Sir Peter Soulsby, der modtog brevet, fortalte Metro, at han syntes, det var en sjov og smart måde for PETA at gøre opmærksom på sig selv og deres sag. Han pointerede dog, at der ikke var nogen måde, de kunne ændre navnet, som lokalsamfundet har givet biblioteket og den tilstødende rundkørsel.

Han sagde: "Det har været kendt lokalt som Pork Pie Library siden 1930'erne på grund af dets karakteristiske runde form. Enhver snak om at ændre navnet er bare en fjern tanke."