En mand ved navn Jan Zetterström vågnede for nylig til et ret uventet syn.
En stor og tilsyneladende beruset elg havde nemlig udset sig Jans tørrestativ som sit næste mål.
Jan, der ellers havde planlagt en stille morgen med en kop kaffe, fandt hurtigt sit kamera frem for at dokumentere hændelsen.
Det rapporterer SVT.
Nederst i artiklen kan du finde den omtalte video.
"Han virkede fuld og lidt for ivrig," fortæller Jan.
Elgen, som kom fra naboens have, gik målrettet hen mod tørrestativet og tilbragte en del tid med at rode rundt med det.
Jan mener, at elgen sandsynligvis havde spist sig mæt i naboens gærede æbler, hvilket kunne forklare dens aparte opførsel.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Facebook
Videoen har spredt sig viralt
Hændelsen blev ikke kun en mindeværdig oplevelse for Jan, men for hele internettet.
Efter videoen blev delt på sociale medier, har den spredt sig hurtigt og er nu også nået til Danmark.
Selvom Jans tørrestativ ikke var meget værd, da elgen endelig gik sin vej, kan han heldigvis grine af situationen.
Han har endda besluttet at beholde de lagner, der var involveret i episoden, som en sjov souvenir:
"Min kone ville smide de lagner ud, som elgen havde været på, men jeg sagde, vi beholder dem," udtaler han.
Du kan se den omtalte video nedenfor.