Videnskaben har sagt i årtier at multitasking var en myte: Nu har Georgetown-forskere scannet hjernen og vist hvad der faktisk sker

De fleste danskere har fået det at vide mindst én gang: du kan ikke lave to ting på én gang. Nu tyder ny forskning fra Georgetown University på, at det ikke passer helt – hjernen kan bogstaveligt talt ombygge sig selv, så to opgaver kører samtidig.

Studiet, der blev udgivet 4. juni 2026 i tidsskriftet Journal of Cognitive Neuroscience, udfordrer en af de mest citerede sandheder i moderne hjerneforskning: at mennesker slet ikke multitasker, men blot skifter lynhurtigt frem og tilbage mellem opgaver.

Flaskehalsen i pandelappen

Idéen om at multitasking er en myte, bygger på præfrontalkortex, hjernens såkaldte tænkecenter lige bag panden. Det er her, krævende opgaver håndteres, men området kan reelt kun tage sig af én ting ad gangen. Forskere kalder det en frontal flaskehals, og det er derfor produktiviteten daler, når man forsøger at jonglere to opgaver, der begge kræver koncentration.

Vi går og taler samtidig uden problemer, netop fordi de opgaver ikke trækker på det tunge tænkecenter. Men to krævende opgaver på én gang, dér opstår proppen.

30.000 gange gav hjernen efter

For at teste om proppen kan trænes væk, satte Georgetown-holdet deltagerne til at sortere digitalt sammensmeltede billeder af biler i to kategorier. Over 5 til 10 uger gennemførte de mere end 30.000 sorteringer via en app på telefonen, mens forskerne scannede deres hjerner med både fMRI og EEG før og efter forløbet, oplyser Georgetown University. Ifølge ScienceAlert deltog 11 personer i forsøget.

I begyndelsen lyste præfrontalkortex op, som forventet. Men efter tusindvis af gentagelser flyttede opgaven sig. Et nyt, biler-følsomt område opstod i tindingelappen, og herfra sprang informationen uden om præfrontalkortex og koblede sig direkte til hjernens output-områder.

“Erfaring ombygger hjernen, så den omgår den frontale flaskehals. Præfrontalkortex er så fri til, hvad end du ellers vil lave,” forklarer Maximilian Riesenhuber, professor i neurovidenskab ved Georgetown, i pressemeddelelsen.

Beviset lå i hjernescanningerne

Det afgørende var, at forskerne kunne følge den samme hjerne over tid. “Styrken ved dette studie er, at det er longitudinelt. Vi måler før og efter træning, så vi kan se, at omfattende træning i praksis skabte et kategori-følsomt område i tindingelappen, som ikke var der før,” siger førsteforfatter Patrick Cox, i dag adjunkt i psykologi ved Lehigh University.

Og pointen om multitasking er ikke bare et sidebemærkning. Jo mere bil-opgaven blev flyttet væk fra præfrontalkortex, jo bedre klarede deltagerne en anden opgave sideløbende, fandt forskerne. Med Riesenhubers ord: “Det, vi viser, er, at kredsløbet faktisk ændrer sig, så hjernen kan gøre to ting på én gang. Det her er ægte multitasking.”

Fænomenet kender man fra fagfolk, der har trænet en færdighed i årevis. En radiolog kan klassificere en knude på et røntgenbillede som god- eller ondartet næsten automatisk, ofte uden lang overvejelse, netop takket være års erfaring, påpeger Cox.

For alle der har fået at vide, at de ikke kan multitaske, er der altså en trøst gemt i scanningerne. “Det opløftende er, at man faktisk kan lære at multitaske,” siger Riesenhuber. Prisen er blot tålmodighed – og et sted mellem 5 og 10 ugers vedholdende øvelse.