Forskere sænkede kameraet til dybhavet ud for Brasilien: De fandt 31 dyr verden aldrig har set

De fleste af os har prøvet at kigge ud over et mørkt hav om aftenen og tænkt på, hvad der mon gemmer sig dernede. Svaret viste sig at være mere fremmedartet, end nogen havde regnet med.

Ud for Brasiliens kyst i det tropiske Sydatlanten sænkede et internationalt forskerhold en fjernstyret undervandsrobot ned i havets såkaldte mellemzone, laget mellem den sollyse overflade og den bælgmørke havbund. På kun to uger dokumenterede holdet 31 arter, som videnskaben aldrig før har beskrevet, oplyser Schmidt Ocean Institute, der stod bag ekspeditionen.

Mange af dyrene er gennemsigtige, lysende og ser ud som noget fra en science fiction-film. Og de blev fundet i det, forskerne kalder Jordens største og mindst udforskede levested.

En orm der bevæger sig for hurtigt

Blandt fundene er en helt ny art af den såkaldte gossamer-orm, en gennemsigtig svæveorm af slægten Tomopteris, der tilbringer hele sit liv drivende i den frie vandmasse. Det bemærkelsesværdige er, at ormen bevæger sig hurtigere, end forskerne skulle tro ud fra dens kropsform.

Holdet fandt også to arter af kæmpe-rhizarier, encellede organismer der er så store, at de kan ses med det blotte øje, selvom hver af dem altså består af én eneste celle.

De 31 nye arter fordeler sig på ni vandmænd, syv siphonophorer, syv ribbegopler, fire larvaceaner, to kæmpe-rhizarier, en amfipode og den ene gossamer-orm, fremgår det af opgørelsen. Siphonophorer er kolonidyr, der er beslægtet med vandmænd, mens larvaceaner er små haletudse-lignende dyr, der bygger sig sindrige slimhuse til at fange føde med.

Et dyk ned i havets mellemzone

Ekspeditionen foregik om bord på forskningsskibet Falkor (too) med den fjernstyrede undervandsrobot SuBastian. Robotten arbejdede sig ned gennem mellemzonen, der strækker sig fra et par hundrede meter og ned mod tusind meters dybde, hvor sollyset for længst er slukket.

Undervejs fangede kameraerne dramaer, man sjældent ser. I 800 meters dybde blev en stor hunblæksprutte af arten Haliphron atlanticus filmet, mens den åd en knaldrød vandmand, og en ung glasblæksprutte blev observeret 779 meter nede.

Netop skrøbeligheden gør mellemzonen svær at studere. Mange af de geléagtige dyr går i opløsning, hvis man forsøger at hive dem op til overfladen på traditionel vis, og derfor byggede forskerne deres undersøgelser op omkring skånsom billedteknologi frem for indsamling.

Nye arter på dage i stedet for årtier

Normalt kan det tage videnskaben årtier at bekræfte og beskrive en ny art. Ved at kombinere avanceret 3D-billedteknologi med genetisk sekventering direkte om bord kunne holdet denne gang slå fast, at dyrene var nye, i løbet af få dage.

“Det største levested på Jorden, mellemzonen, er fyldt med utrolige dyr, som vi kun lige er begyndt at forstå,” siger ekspeditionens chefforsker Karen Osborn, zoolog ved Smithsonian National Museum of Natural History, i forbindelse med ekspeditionen.

Fundene er en påmindelse om, at vi stadig opdager helt nye, større livsformer på vores egen planet, og at det største og mørkeste rum af alle ligger lige under havoverfladen.