Senest.dk Redaktion
For første gang har forskere kunnet sætte præcise årstal på malerierne i en af Frankrigs berømte huler.
De fleste af os kender fornemmelsen af at stå foran noget så gammelt, at tallene løber ud i sandet. Præcis den fornemmelse har hjemsøgt forskerne ved Font-de-Gaume-hulen i det sydvestlige Frankrig i mere end hundrede år.
Hulen ved Les Eyzies i Dordogne rummer nogle af Europas smukkeste forhistoriske dyrefresker, og den har fascineret arkæologer i over et århundrede. Men ét helt grundlæggende spørgsmål havde aldrig fået et svar: hvor gamle er malerierne egentlig?
Nu er svaret her. Og det overraskede alle.
Kullet der gemte sig i farven
Problemet var kemisk. Man havde længe antaget, at de sorte tegninger kun bestod af jern- og manganoxider, altså rene mineraler uden det organiske kulstof, som en kulstof 14-datering kræver. Uden kulstof, ingen datering. Derfor havde det været umuligt at datere hulekunsten i regionen præcist – også de verdensberømte malerier i Lascaux.
Men ingen havde nogensinde bevist, at kulstoffet manglede. Et forskerhold ledet af CNRS besluttede at se efter. Med to skånsomme metoder, Raman-mikrospektrometri og hyperspektral billeddannelse, undersøgte de farvestoffet ned i detaljen. Og der var det: spor af trækul, fordelt jævnt gennem de sorte streger i figurerne. Kullet lå ikke ovenpå som senere forurening, men var en del af den oprindelige maling.
En bison malet for 13.000 år siden
Da forskerne endelig kunne køre malerierne gennem en kulstof 14-analyse, faldt tallene på plads. En bison viste sig at være malet for cirka 13.000 år siden, nærmere bestemt mellem 13.461 og 13.162 år før nu.
Det virkelig overraskende gemte sig i den anden figur, en såkaldt maske. Dens streger gav ikke ét svar, men flere spredt over årtusinder: nogle omkring 16.000 år før nu, andre helt nede omkring 9.000 år før nu. Med andre ord ser det ud til, at billedet er blevet skabt eller bearbejdet i vidt forskellige tidsaldre.
Døren står nu åben til resten
Gennembruddet handler mindre om de to figurer end om metoden. For hvis der gemmer sig trækul i farven her, gemmer det sig sandsynligvis også andre steder.
Studiet blev offentliggjort den 9. marts 2026 i tidsskriftet PNAS. Forskerne håber nu at kunne sætte præcise årstal på flere paleolitiske figurer og dermed komme tættere på at forstå både hulekunsten og de mennesker, der skabte den.
Efter mere end hundrede års gætteri har istidens kunstnere endelig fået en tidslinje. Og den viser, at vi vidste langt mindre, end vi troede.
