Senest.dk Redaktion
Et dansk forsøg afslører en skjult fødekilde kilometer under havoverfladen.
Dybhavet er blevet kaldt en næringsørken, et koldt og bælgmørkt sted hvor livet knap kan finde noget at leve af. Nu viser et studie ledet fra Syddansk Universitet, at virkeligheden er en anden. To til seks kilometer under overfladen presser det enorme vandtryk en helt uventet madpakke ud til havbundens mikrober.
De fleste kender den prikkende fornemmelse i ørerne, når man dykker ned til bunden af svømmehallen. Kilometer nede i havet er det tryk mange gange kraftigere, og det er netop det tryk, forskerne har sat under lup.
Studiet er ledet af Peter Stief, lektor og biolog ved Biologisk Institut og de to forskningscentre Nordcee og Danish Center for Hadal Research. Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Science Advances i februar 2026.
Trykket virker som en kæmpe saftpresser
Historien handler om det, forskerne kalder marine snow, altså den vedvarende regn af dødt organisk materiale, der daler ned gennem havet som fnug. Ideen har længe været, at dette materiale synker næsten uberørt til bunds og begraves.
Men da holdet efterlignede fnuggene i laboratoriet ved at fremstille dem af alger og sende dem gennem roterende tryktanke, skete der noget andet. Under det stigende tryk begyndte partiklerne at lække opløst kulstof og kvælstof ud i vandet.
“Trykket virker nærmest som en kæmpe saftpresser og bevirker, at opløste organiske forbindelser presses ud af de synkende partikler, og dem kan mikroberne optage med det samme,” forklarer Peter Stief.
Halvdelen af kulstoffet forsvinder undervejs
Mængderne er markante. Op mod 50 procent af partiklernes oprindelige kulstof kan sive ud på vejen ned, og for kvælstof er tabet mellem 58 og 63 procent, oplyser Syddansk Universitet.
Og mikroberne står klar. Da forskerne tilsatte det lækkede stof til havvand, voksede antallet af bakterier omkring 30 gange i løbet af blot to døgn. Det stof, der ellers blev regnet for utilgængeligt, viser sig at være en let og hurtig fødekilde.
En brik i havets kulstofkredsløb
Opdagelsen rækker langt ud over det videnskabelige kuriosum. Havet er en af Jordens store kulstoflagre, og marine snow har været anset for et vigtigt transportbånd, der fører kulstof ned og begraver det i havbunden i millioner af år.
Hvis halvdelen af kulstoffet i stedet lækker undervejs og bliver hængende i vandsøjlen i blot hundreder til tusinder af år, så flugter det ikke helt med de hidtidige antagelser om, hvor meget kulstof havet permanent gemmer af vejen.
“Processen påvirker, hvor meget kulstof der kan lagres i havet, og hvor længe det bliver der. Det er vigtig viden for vores forståelse af klimaprocesserne,” siger Peter Stief.
