Forskere har identificeret en genetisk variant, HAQ-STING, der ser ud til at beskytte mod COPA-syndromet. Denne opdagelse åbner døren for nye genterapier, der kan forbedre livskvaliteten for familier, som i generationer har været ramt af sygdommen.
Lungespecialisten Dr. Anthony Shum fra University of California, San Francisco, har i over 15 år studeret denne sjældne genetiske lidelse, som påvirker familier uforudsigeligt. Nogle udvikler alvorlige lungeblødninger i barndommen, mens andre forbliver symptomfri.
Shum og hans forskerteam har nu påvist, at HAQ-STING kan forhindre sygdommens udvikling. Forsøg med syge lungeceller viste, at cellerne begyndte at fungere normalt igen, når den beskyttende variant blev indsat. Studiet, offentliggjort i Journal of Experimental Medicine, understreger HAQ-STINGs potentiale som en genterapiløsning.
Familiernes bidrag til forskningen
I 2011 behandlede Shum en ung kvinde, Letasha, der led af alvorlige lungeblødninger. Hendes mor, Betty Towe, delte historien om sin anden datter, Kristina, som havde haft samme symptomer.
Ved at kortlægge familiens sygdomshistorie fandt Shum og forskere fra Baylor College of Medicine i 2015 en fælles mutation i genet COPA blandt fem familier. Dog udviklede kun 21 ud af 30 bærere sygdommen, hvilket tydede på, at andre genetiske faktorer var involveret.
HAQ-STING: Nøglen til en mulig kur
I 2020 opdagede Shum, at COPA-mutationen forstyrrer funktionen af genet STING, som regulerer kroppens immunrespons. Hos patienter med COPA-syndrom er STING overaktivt, hvilket fører til kronisk inflammation i lunger, nyrer og led.
Forskerne fandt, at HAQ-STING, en naturligt forekommende variant af STING, var til stede hos over en tredjedel af befolkningen. Analyse af raske familiemedlemmer afslørede, at alle bærere af COPA-mutationen, som forblev raske, også havde HAQ-STING – mens ingen syge patienter havde denne variant.
Nye behandlingsmuligheder
For at undersøge HAQ-STINGs terapeutiske potentiale indsatte forskerne varianten i lungeceller fra en COPA-patient. Resultaterne viste, at cellernes immunrespons blev normaliseret. Shum forestiller sig, at HAQ-STING kan anvendes i fremtidige behandlinger som:
Prænatal genterapi for babyer med COPA-mutationen
Inhalationsbehandling til voksne for at beskytte lungerne
Før offentliggørelsen kontaktede Shum Betty, som i over 60 år havde været rask takket være HAQ-STING. Han delte også nyheden med Letasha og Kristina. Overvældet af glæde græd de tre kvinder – deres families mysterium var endelig opklaret.
"Vi vidste, at Dr. Shum ville finde svaret. Hans arbejde vil forandre liv," sagde Letasha.
