Senest.dk Redaktion
Fire døde stjerner har gemt sig i vores kosmiske nabolag – en af dem lige i baghaven.
De fleste af os har prøvet at ligge på ryggen en klar sommernat og kigge op i et stjernehav, vi tror vi kender. Men selv i vores eget kosmiske nabolag skjuler der sig hemmeligheder, vi ikke anede fandtes.
Astronomer fra University of Warwick og University of Colorado Boulder har for første gang set fire hvide dværgstjerner, der i årtier har gemt sig lige for næsen af os. Alle fire ligger inden for 65 lysår fra Jorden, oplyser University of Warwick. Den nærmeste af dem befinder sig blot 25 lysår væk.
Hver af de fire hvide dværge kredser rundt om en rød dværgstjerne, hvis lys har overdøvet den mindre nabo så effektivt, at astronomerne slet ikke kunne se den i almindeligt synligt lys.
En stjerne det tog 27 år at bekræfte
Den mest bemærkelsesværdige af de fire er systemet G 203-47. Det ligger 25 lysår fra os og er nu den niendetætteste kendte hvide dværg i forhold til Solen.
Allerede for næsten tre årtier siden bemærkede astronomer en lille rokkende bevægelse i systemet, som antydede en usynlig følgesvend. Men det tog 27 år at bekræfte, at der faktisk gemte sig en hvid dværg derinde.
Løsningen kom fra en af de ultraviolette spektrografer om bord på rumteleskopet Hubble. I ultraviolet lys skinner de hvide dværge nemlig igennem, mens de ved synlige bølgelængder drukner i den røde dværgs lys. Forskerne udviklede særlige kalibreringsmetoder for at skelne de ægte signaler fra de ultraviolette udbrud, som røde dværge selv sender ud.
“Isolerede hvide dværge i nærheden er som regel lette at finde, men vi kunne ikke se disse fire stjerner direkte i synligt lys, fordi deres røde dværg-følgesvende druknede deres lys,” siger Mairi O’Brien, forsker ved Warwick og førsteforfatter på studiet.
Ud over G 203-47 drejer det sig om systemerne GJ 207.1, LHS 1817 og Wolf 1130.
En rød dværg der ikke opfører sig som den skal
G 203-47 gav forskerne endnu en gåde. Den røde dværg i systemet bruger over 100 dage på en enkelt omdrejning om sig selv, selvom den kredser om den hvide dværg på blot 14,9 dage. Det passer dårligt med, hvad man normalt forventer, når to stjerner låser sig fast til hinanden.
“Det fascinerende er, at G 203-47 slet ikke burde rotere så langsomt, hvis den blev dannet på samme måde som lignende systemer,” siger medforfatter David Wilson.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society i juli 2026.
Et glimt af Solens fjerne fremtid
Hvide dværge er de tætte rester, der bliver tilbage, når stjerner som vores egen Sol løber tør for brændstof. Det er også præcis den skæbne, der venter Solen. Om milliarder af år vil den svulme op til en rød kæmpe, puste sine yderste lag ud i rummet og efterlade en lille, tæt kerne, der langsomt køler ned til en hvid dværg, på størrelse med Jorden.
Med andre ord kigger astronomerne på en fjern udgave af vores egen sols endeligt, hver gang de studerer en af de fire nyfundne stjerner.
Og der er formentlig flere at finde. Kun omkring 30 procent af de røde dværge inden for 20 parsec er blevet systematisk undersøgt for skjulte hvide dværg-følgesvende, oplyser forskerne. De vurderer, at der kan gemme sig helt op mod ni eller ti flere binære systemer i vores lokale stjerneomgivelser, som endnu ikke er opdaget.
“Hvis vi vil forstå, hvordan stjerner dannes og udvikler sig, er vi nødt til at vide, hvor mange der er af hver type,” siger David Wilson til Colorado Universitys rumforskningslaboratorium LASP.
