Er det virkelig varmere nu end på noget tidspunkt i de sidste 100.000 år?

28/04/2024 11:37

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Da jordkloden oplever en kraftig hedebølge, forsøger mange mennesker at sætte de ekstreme temperaturer i perspektiv og spørger: Hvornår har det været så varmt før?

Mest læste i dag

Globalt har 2023 set nogle af de varmeste dage i moderne målinger, men hvad med tidligere, inden vi havde vejrstationer og satellitter? Nogle medier har rapporteret, at dagtemperaturerne har nået et højdepunkt over en periode på 100.000 år.

Ifølge Darrell Kaufman, der er paleoklimatolog, er påstanden måske korrekt, men der findes ingen detaljerede rekorder over temperaturer, der strækker sig 100.000 år tilbage, så vi kan ikke vide det med sikkerhed.

Her er, hvad vi med sikkerhed kan sige om, hvornår Jorden sidst var så varm.

Dette er en ny klimatilstand

For få år siden konkluderede videnskabsmænd, at Jorden var trådt ind i en ny klimatilstand, som ikke er set i mere end 100.000 år.

Som klimatolog Nick McKay og Kaufman diskuterede i en videnskabelig artikel, var denne konklusion en del af en klimavurderingsrapport udgivet af det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i 2021.

Jorden var allerede mere end 1 grad Celsius (1,8 Fahrenheit) varmere end førindustriel tid, og niveauerne af drivhusgasser i atmosfæren var høje nok til at sikre, at temperaturerne ville forblive høje i lang tid.

Selv under de mest optimistiske fremtidsscenarier, hvor mennesker stopper med at brænde fossile brændstoffer og reducerer andre drivhusgasudledninger, vil den gennemsnitlige globale temperatur meget sandsynligt forblive mindst 1 grad over førindustriel temperatur - og muligvis meget højere - i flere århundreder.

Denne nye klimatilstand, der er karakteriseret ved et flerårigt globalt opvarmningsniveau på 1 grad og højere, kan pålideligt sammenlignes med temperaturrekonstruktioner fra den meget fjerne fortid.

Sådan estimeres fortidens temperatur

For at rekonstruere temperaturer fra tider før termometre, stoler såkaldte paleoklimatologer på informationer gemt i en række naturlige arkiver.

Det mest udbredte arkiv, der går mange tusinde år tilbage, findes på bunden af søer og oceaner, hvor en række biologiske, kemiske og fysiske beviser giver spor om fortiden. Disse materialer akkumuleres kontinuerligt over tid og kan analyseres ved at ekstrahere en sedimentkerne fra søbunden eller havbunden.

Disse optegnelser er rige kilder til information, der har gjort det muligt for eksperter at rekonstruere globale fortidstemperaturer, men de har også begrænsninger.

For det første kan bundstrømme og gravende organismer blande sedimentet, hvilket slører eventuelle kortvarige spidser. For det andet er tidslinjen for hver optegnelse ikke præcist kendt, så når der beregnes et gennemsnit af flere optegnelser for at estimere fortidens globale temperatur, kan små fluktuationer blive udlignet.

Af denne grund er paleoklimatologer tilbageholdende med at sammenligne den langsigtede temperaturrekord med kortvarige ekstremer.

Ser vi tilbage titusindvis af år

Jordens gennemsnitlige globale temperatur har svinget mellem glacial- og interglacialtilstande i cyklusser, der varer omkring 100.000 år. De er i høj grad drevet af langsomme og forudsigelige ændringer i Jordens bane med tilhørende ændringer i atmosfærens koncentrationer af drivhusgas.

Vi er i øjeblikket i en interglacial periode, der begyndte for omkring 12.000 år siden, da iskapperne trak sig tilbage, og drivhusgasserne steg.

Ser vi på denne periode, har den globale temperatur gennemsnitligt over flere århundreder måske toppet for cirka 6.000 år siden, men overskred sandsynligvis ikke det globale opvarmningsniveau på det tidspunkt, ifølge IPCC-rapporten.

En anden undersøgelse fandt ud af, at de globale gennemsnitstemperaturer fortsatte med at stige i hele interglacialperioden. Dette er et emne under aktiv forskning. Det betyder, at vi skal se længere tilbage for at finde en tid, der måske har været så varm som i dag.

Ser vi endnu længere tilbage, til den forrige interglacialperiode, som toppede for omkring 125.000 år siden, finder vi beviser for varmere temperaturer. Beviserne tyder på, at den langsigtede gennemsnitstemperatur sandsynligvis ikke oversteg 1,5 C (2,7 F) over førindustrielt niveau - ikke meget mere end det nuværende globale opvarmningsniveau.

Hvad nu?

Uden hurtige og vedvarende reduktioner i udledningerne af drivhusgas er Jorden i øjeblikket på vej mod temperaturer, der er omkring 3 C (5,4 F) over førindustrielle niveauer ved århundredets slutning. Og måske endda højere.

På det tidspunkt ville vi skulle kigge millioner af år tilbage for at finde en klimatilstand med så høje temperaturer. Det ville bringe os tilbage til den forrige geologiske epoke, hvor Jordens klima var en fjern slægtning af det klima, der muliggjorde fremkomsten af landbrug og civilisation.