De åbnede en 2.000 år gammel egyptisk grav: Indeni lå 560 figurer – og keramik sejlet hele vejen fra Grækenland

De fleste af os har fade eller krukker stående i køkkenet, som er fragtet hertil fra den anden side af kloden, uden at vi tænker synderligt over det. For 2.000 år siden var det ikke så anderledes – og et nyt fund fra Nildeltaet viser, hvor langt varer allerede dengang kunne rejse.

En egyptisk arkæologisk mission har afdækket et velbevaret begravelseskompleks ved Tell Quesna-nekropolen i Menoufia-provinsen i Nildeltaet. Fundet blev offentliggjort onsdag den 22. juli og stammer fra den sene og græsk-romerske periode, altså tiden fra omkring 700 år før vor tidsregning og frem.

Det mest iøjnefaldende var to samlinger af små figurer – i alt 560 stykker. Det er såkaldte ushabti-figurer, små tjenerfigurer af fajance, en glaseret, ofte blågrøn keramikmasse, som de døde fik med i graven for at udføre arbejdet for dem i efterlivet. Flere af figurerne bærer indskrifter med passager fra Dødebogen.

Amuletter og en grav med fade under armene

Ved siden af figurerne lå amuletter skåret i halvædelsten, blandt andet formet som Horus-øjet og Isis-knuden, samt perler af blå og grøn fajance. I en af begravelserne lå den døde med keramikfade placeret under begge arme og et enkelt mellem lårene – en usædvanlig skik, der giver forskerne nyt indblik i tidens begravelsesritualer.

Selve komplekset var anlagt efter en gennemtænkt plan med “en central hal, der forbinder flere gravkamre med hvælvede indgange,” forklarer Hisham El-Leithy, generalsekretær i Egyptens Øverste Råd for Oldtidsminder.

En græsk krukke i en egyptisk grav

Det fund, der virkelig knytter graven til omverdenen, var keramik importeret fra den græske ø Rhodos. På et af kar-håndtagene står pottemagerens eget navn stemplet, et lille personligt aftryk, der har overlevet i to årtusinder.

Netop den slags genstande er bevis på et aktivt handelsnetværk mellem Egypten og resten af Middelhavet i perioden. Varerne rejste over havet, og med dem fulgte kontakten mellem kulturer, der ofte fremstilles som adskilte. Nekropolen ved Tell Quesna blev først opdaget i 1991 og regnes for en af de vigtigste gravpladser i det centrale Nildelta.

“Fundets værdi rækker ud over de forskellige genstande, det har bragt frem. Det giver ny viden, der styrker forståelsen af begravelsesskikkene og de kulturelle og økonomiske forbindelser, som prægede området i den sene og græsk-romerske periode,” siger Egyptens turisme- og oldtidsminister Sherif Fathy.