Senest.dk Redaktion
I Aserbajdsjan har forskere fundet et køkken, folk genopbyggede på samme plet i 300 år.
De fleste kender følelsen af at samles om det samme bord, det samme sted, år efter år. Netop den fornemmelse ser ud til at være over 3.000 år gammel. På højen Tava Tepe i det vestlige Aserbajdsjan har arkæologer gravet et stort ceremonielt køkken frem, som lokale folk rev ned og byggede op igen på præcis samme sted, generation efter generation.
Vi har set nærmere på fundet, som et italiensk-aserbajdsjansk hold står bag. Køkkenet blev brugt og genopbygget gentagne gange mellem cirka 1300 og 1000 fvt., altså i omegnen af 300 år. Det usædvanlige er ikke først og fremmest, hvad der lå inde i det, men at man aldrig opgav stedet.
Honning, hirse og stempler til brød
Det, forskerne fandt indeni, tegner alligevel et levende billede. Analyserne peger på en grød kogt af hirse (millet) og sødet med honning, serveret ved siden af en kost, der først og fremmest bestod af oksekød. Måltiderne var altså ikke hverdagsmad, men noget, man samledes om.
Blandt fundene er også såkaldte pintaderas, dekorerede lerstempler, som efter alt at dømme blev brugt til at trykke geometriske mønstre ned i brøddej eller markere brødene, før de blev bagt. Det antyder, at selve brødbagningen bar en symbolsk betydning på stedet.
Selve bygningen var cirkulær med koncentriske jordvægge og målte omkring 15 meter i diameter. Rundt om køkkenet fandt holdet mindre hytter med gulve af stampet kalk og trækonstruktioner samt zoner, der blev brugt til at forarbejde mad. Størrelsen og den fremtrædende placering adskiller stedet fra de almindelige husholdningskøkkener, man normalt finder i bronzealderbebyggelser.
De byggede oven på fortiden
Det, der gør fundet særligt, er måden, køkkenet blev fornyet på. I stedet for at rydde de gamle ovne, den gamle keramik og de gamle madrester væk, bevarede bygherrerne dem omhyggeligt under hver ny byggefase. Hver gang de rejste køkkenet på ny, lagde de så at sige fortiden ned under gulvet.
Netop den vane, gentaget i århundreder, ser forskerne som det stærkeste vidnesbyrd om, hvor vigtigt stedet var. Ifølge projektleder Nicola Laneri fra University of Catania kan Tava Tepe have været et samlingspunkt, hvor flere fællesskaber mødtes igen og igen.
Stedet “kan have været et konvergenspunkt, hvor flere fællesskaber mødtes gentagne gange for at lave mad, spise og, gennem den fælles handling, styrke deres sociale bånd og bekræfte deres kollektive identitet,” siger han i dækningen af fundet. Udgravningen ledes sammen med Bakhtiyar Jalilov fra videnskabsakademiet i Baku som en del af det fælles GaRKAP-projekt, der har arbejdet på stedet siden 2018.
Hvorfor netop denne plet blev ved med at være så hellig, at man aldrig flyttede køkkenet, kan forskerne stadig ikke forklare med sikkerhed. Men gentagelsen selv, det at vende tilbage til det samme sted for at spise sammen, er måske svaret: et rituelt måltid, der bandt et helt samfund sammen på tværs af generationer.
