Senest.dk Redaktion
Et sort hul på en million solmasser drev alene i rummet – indtil det slugte en stjerne.
De fleste kender fornemmelsen af at kigge op på en klar sommernat og prøve at fatte, hvor uendeligt og tomt rummet egentlig er. Nu har astronomer fundet noget derude, der er svært at fatte selv for dem: et gigantisk sort hul, der driver alene gennem rummet uden at høre til nogen galaksekerne.
Det sorte hul har en masse på omkring en million gange Solens, og det befinder sig cirka 30.000 lysår fra centrum af sin værtsgalakse. Det oplyser astronomer fra University of North Carolina at Chapel Hill, der står bag opdagelsen. Til sammenligning ligger vores egen Sol omkring 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum, så det sorte hul er altså skubbet endnu længere ud i galaksens udkant, end vi selv befinder os.
Normalt sidder de allerstørste sorte huller lige midt i deres galakse. Det gør dette sorte hul ikke.
En stjerne blev revet i stykker
Opdagelsen begyndte, fordi det sorte hul kom til at røbe sig selv. En stjerne kom for tæt på, og den enorme tyngdekraft flåede stjernen fra hinanden i det, forskerne kalder en tidevands-ødelæggelse, på engelsk en tidal disruption event. Fænomenet sender et voldsomt lysglimt ud i rummet, som kan ses fra Jorden.
Og lysglimtet var ikke til at overse. På sit højeste overstrålede det kortvarigt hele værtsgalaksen i ultraviolet lys og lyste med styrken af omkring 10 milliarder sole, skriver ScienceDaily. Selve begivenheden har fået navnet TDE 2025abcr.
“Næsten hver eneste tidevands-ødelæggelse, vi nogensinde har observeret, er sket i centrum af en galakse, lige der hvor vi forventer de største sorte huller”, siger ph.d.-studerende Jonathan Carney fra UNC. “Den, vi opdagede, skete titusindvis af lysår fra centrum og afslørede et massivt sort hul et sted, hvor vi normalt ikke ville forvente at finde et.”
AI’en fangede det, mennesker ville have overset
Det afgørende var, at en kunstig intelligens spottede glimtet. Lyset blev først fanget i november 2025 af teleskopet Zwicky Transient Facility, og her kom det tekniske gennembrud ind i billedet.
“Ud af den halve million lysglimt, som ZTF opfanger hver nat, genkendte vores nye AI-algoritme automatisk et glimt, der lignede en tidevands-ødelæggelse, til trods for dets usædvanlige placering”, forklarer hovedforfatter Robert Stein, der har udviklet AI-værktøjet tdescore ved University of Maryland og NASA Goddard.
Pointen er, at algoritmen var trænet til at lede efter det karakteristiske lys fra en flænset stjerne overalt på himlen, ikke kun i galaksekerner, hvor astronomer plejer at kigge. “Denne begivenhed blev identificeret som en stærk kandidat af en AI-klassificering, som vi specifikt tilpassede til at søge efter tidevands-ødelæggelser væk fra galaksecentre”, siger postdoc Akash Anumarlapudi.
Forskerne bekræftede fundet med SOAR-teleskopet i Chile og med NASA’s Swift-observatorium, der målte glimtets temperatur i bølgelængder, som teleskoper på jorden ikke kan se.
Kun en håndfuld er nogensinde set
Vandrende sorte huller er blandt de sværeste objekter at finde i universet, netop fordi de ikke sidder, hvor man leder. Hvordan de ender i udkanten, er astronomerne ikke helt sikre på, men ifølge Universe Today er den mest sandsynlige forklaring, at det sorte hul er blevet sparket ud af centrum under en kollision mellem to galakser tidligere i universets historie, eller er blevet skubbet ud af sin plads gennem samspil med andre sorte huller i galaksens kerne.
Uanset hvad er fundet sjældent. “Med denne opdagelse, som er en af blot et par stykker, der er bekræftet indtil nu, har vi valideret en ny teknik og kan bruge den til at jage efter flere”, siger Robert Stein.
Netop derfor er sagen mere end en kuriositet. Den er det første stærke bevis på, at astronomer kan finde vandrende sorte huller med almindelige teleskoper på jorden, og dermed åbner den for helt nye studier af, hvordan sorte huller opstår, vokser og bevæger sig gennem galakserne. Resultaterne er offentliggjort den 27. juli 2026 i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters.
