Astronomer troede de endelig havde fundet kæmpe alien-megastrukturer – så kiggede Webb-teleskopet nærmere

De fleste af os har en gang ligget på ryggen under en stjerneklar himmel og tænkt tanken: er der nogen derude? Et internationalt forskerhold troede et øjeblik, at de havde en ledetråd. To fjerne stjerner udsendte præcis den slags varme, man ville forvente, hvis en fremmed civilisation havde bygget en kæmpe konstruktion rundt om dem. Så pegede James Webb-rumteleskopet mod dem, og svaret var lige så forbløffende som skuffende.

De to stjerner var to af syv topkandidater til en såkaldt Dyson-kugle – en hypotetisk megastruktur, som en avanceret civilisation i teorien kunne bygge rundt om en stjerne for at høste hele dens energi. Idéen stammer fra fysikeren Freeman Dyson tilbage i 1960. Fælden er, at selv en perfekt kugle af solfangere ikke kan skjule sig helt: den opsamlede energi må slippe ud igen som en svag varmestråling i det mellem-infrarøde område. Det er netop den varmesignatur, astronomer leder efter.

Syv mistænkelige stjerner ud af fem millioner

Kandidaterne kom fra Project Hephaistos, ledet af Erik Zackrisson fra Uppsala Universitet i Sverige. Ved at kombinere data fra rumteleskoperne Gaia, 2MASS og WISE gennemsøgte holdet omkring fem millioner stjerner og endte med syv kandidater, der fortjente nærmere analyse. Alle syv var såkaldte M-dværge, små, kølige stjerner, hvor de sædvanlige naturlige forklaringer på et infrarødt overskud ikke rigtig holdt.

To af dem, kaldet kandidat D og E, blev sendt videre til det kraftigste værktøj, menneskeheden har i rummet: James Webb-teleskopets MIRI-instrument, der kan både fotografere og opdele lyset i det infrarøde.

Et optisk tilfælde afslørede sandheden

Resultatet var kontant. Det infrarøde overskud kom slet ikke fra stjernerne, men fra fjerne galakser, der lå gemt bag dem, inden for omkring et buesekund på himlen. Der, hvor det ældre WISE-teleskop kun kunne skimte én lysklat, kunne Webb tydeligt skelne to.

Astrofysiker Olivia Curtis fra Pennsylvania State University beskrev den mest lovende af de to, kandidat D, over for ScienceAlert. Den viste sig at gemme en galakse næsten perfekt bag sig, forskudt med cirka et buesekund, hvilket på himlen svarer til en mønt set på cirka fem kilometers afstand.

Bag kandidat D lå en usædvanlig lyssvag, støvindhyllet galakse med et aktivt supermassivt sort hul i midten, cirka syv milliarder lysår væk. Bag kandidat E gemte sig en galakse i fuld gang med at føde nye stjerner, noget tættere på. Begge lyser kraftigt i præcis de infrarøde bølgelængder, hvor man jager spildvarmen fra en Dyson-kugle, og derfor snød de de tidligere målinger.

At det ikke blev til aliens, ærgrer ikke forskerne. Jagten “gav pote på måder, der intet har med rumvæsener at gøre”, sagde Curtis, der peger på, at unge forskningsfelter modnes ved at forfølge deres falske positive helt til bunds. Studiet, der blev offentliggjort som fortryk tidligere i juli, står tilbage som et lærestykke i, hvor let selv de skarpeste øjne kan tage fejl, når to lyskilder tilfældigt stiller sig på række.