Ungt par lånte 35.000kr til ferie på Kap Verde: Chokeret da de så den endelige ’regning’

22/10/2024 07:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Luksusfælden er tilbage på skærmen, og i tirsdagens afsnit i sidste uge møder vi Andreas, 27 år. Andreas har dyre vaner, især når det kommer til ferier. Hans økonomi er løbet løbsk, og nu søger han hjælp i programmet.

Mest læste i dag

Når man møder Andreas og hans kæreste, ser alt ud til at være fint. De bor i et hyggeligt lejet hus, har en bil, de passer godt på, og udefra virker alt til at være i orden.

Men bag facaden gemmer der sig alvorlige problemer.

Andreas har nemlig ikke styr på sin økonomi, selvom hans kæreste har godt styr på sin egen – uden at vide, hvor slemt det egentlig står til hos Andreas.

Et af de største problemer er en luksusferie til Kap Verde, som Andreas finansierede med et lån på 35.000 kr., uden at kæresten vidste det. Med renter og gebyrer vil ferien ende med at koste hele 63.000 kr., hvilket hun heller ikke er klar over.

I et afsnit på Viaplay får man et dybere indblik i Andreas' økonomiske situation, hvor det afsløres, at det ikke kun er ferien, han har holdt skjult.

Foruden ferien har Andreas købt flere iPhones på afbetaling i håb om at sælge dem videre med fortjeneste.

Derudover har han også købt en PlayStation på kredit. Men det er blot en lille del af hans økonomiske rod.

Hans tendens til at købe på afbetaling og optage dyre lån har ført til et økonomisk kaos.

I afsnittet bliver det klart, at Andreas står over for en stor udfordring, hvis han skal få styr på sin økonomi.