Når danskere med ambitioner om at få kørekort møder op på en af landets mange køreskoler, er et af de første og mest grundlæggende ting, de lærer, reglerne for vigepligt.
I Danmark findes der højrevigepligt, ubetinget vigepligt og regler om fuldt stop.
Men der er et særligt område, som ofte skaber forvirring og mange fejl i trafikken: fodgængerovergange.
Fodgængerovergange kan være tricky, især når cyklister pludselig indgår i billedet.
Det kan være svært for mange at navigere korrekt, og derfor svarer over halvdelen faktisk forkert på spørgsmålet om, hvem der skal køre først i det følgende trafikdilemma – som du kan se på billedet nedenfor.
Tag et grundigt kig – svaret følger lige under.

Foto: Laura Merikalla / Yle
Svaret er faktisk todelt.
I situationen vist på billedet skal cyklisterne holde tilbage for bilerne, inden de kan krydse.
Men hvis cyklisterne er trådt af deres cykler og går med dem, gælder reglerne på samme måde som for fodgængere, hvilket betyder, at bilerne skal holde tilbage.
En finsk undersøgelse fra 2023, lavet af Liikenneturva, viste, at kun omkring halvdelen af de adspurgte kendte til, at cyklister skal vige, når de kører over en fodgængerovergang, mens bilister derimod skal holde tilbage, hvis cyklisterne går over.
Det skriver den finske nyhedstjeneste YLE.
De samme regler gælder både i Finland og Danmark.
Generelt anbefales det til bilister at være ekstra opmærksomme ved fodgængerfelter, for uanset om det er en cyklist eller en fodgænger, handler det om bløde trafikanter, der kan komme alvorligt til skade ved en påkørsel.