Jesper Bengtson
De uhyggeligste øjeblikke i filmhistorien gemmer på en overraskende simpel hemmelighed.
Tænk på den scene, du aldrig har kunnet ryste af dig. Et monster, der folder sig ud af en krop. Et væsen, der kryber frem fra mørket og sætter sig fast i dit hoved for altid.
Du går måske ud fra, at det hele er avanceret computergrafik. Men mange af filmhistoriens mest skræmmende scener blev skabt helt uden computere – med ting, man lige så godt kunne finde i et køkken eller hos slagteren.
Det fortæller filmskolen LA Film School i en gennemgang af klassiske gyserfilm.
Et uhyre fra fiskedisken
Tag Ridley Scotts “Alien” fra 1979. Det lille væsen, den berygtede “facehugger”, der springer ud af ægget og klamrer sig til ansigtet – det er noget af det mest ubehagelige, biografgængere nogensinde havde set.
Hemmeligheden bag den klamme, glinsende overflade? Østers, muslinger og andre skaldyr. Væsenets ben blev lavet af fåretarme.
Selve ægget blev holdt i live indefra af et par hænder i latexhandsker – Ridley Scotts egne – mens kømaver og indmad gav det den levende, pulserende indre.
Og den uforglemmelige scene, hvor monsteret bryder ud af John Hurts bryst? En kunstig overkrop, organer fra slagteren og to teknikere, der pumpede kunstigt blod og skubbede dukken frem gennem brystkassen.
Mayonnaise, majs og tyggegummi
Tre år senere gik John Carpenters “The Thing” fra 1982 endnu videre. Her skulle et rumvæsen kunne forvandle sig og efterligne mennesker, og de groteske forvandlinger blev hovedsagelig skabt af hverdagsting.
Bag effekterne stod Rob Bottin, der kun var 23 år gammel. Han arbejdede 56 uger i træk på filmen og endte på hospitalet med udmattelse, lungebetændelse og mavesår.
Resultatet blev dækket ind i blandt andet mayonnaise, cremet majs, jordbærsyltetøj og tyggegummi, der var smeltet i mikroovnen. Simple ting, der tilsammen skabte nogle af de mest modbydelige monstre, filmhistorien har set.
Netop fordi tingene blev bygget og filmet foran kameraet, fik de en håndgribelig, fysisk tyngde. Skuespillerne kunne røre ved dem, og lyset faldt rigtigt. Det er en stor del af forklaringen på, at scenerne stadig virker lige så uhyggelige i dag, mange årtier efter.
