Jesper Bengtson
De lever i vores værste mareridt, men deres sande hjem er et helt andet sted.
Vampyren, varulven, Frankensteins monster. Vi kender dem fra lærredet, hvor de jager, bider og forvandler sig i mørket.
Men længe før de kom på film, boede de et helt andet sted. De levede i gamle myter, i religion og i de folkeeventyr, som børn fik fortalt ved pejsen.
Det fortæller lektor Jørgen Riber Christensen fra Aalborg Universitet, der leder et forskningsprojekt om monstre, til Videnskab.dk. Og ifølge ham er monstrene ikke uhygge for uhyggens skyld. De er en måde at få greb om det, vi er bange for.
“Monstret er et udslag af angst, som gøres konkret, så vi kan tale om det og tænke over det,” siger han til Videnskab.dk.
Da monstrene trådte ind i fiktionen
I de gamle eventyr var skikkelserne ikke rigtig monstre, som vi forstår ordet i dag. Tænk på heksen i Hans og Grete. Hun var en reel aktør i historien, på niveau med menneskene omkring hende.
Det skiftede ifølge forskeren med historien om Frankensteins monster fra det tidlige 1800-tal. Den markerede overgangen, hvor monstrene trådte ud af folkeeventyret og ind i fiktionen, forklarer han til Videnskab.dk.
Fortællingen handler om mere end et sammensyet væsen. Den handler om videnskabsmanden Victor Frankenstein, der leger Gud og skaber liv, men så vender sin egen skabning ryggen. En dårlig far, der svigter sit barn.
Varulven var måske en undskyldning
Varulven står for det dyriske i os. Mennesket, der mister kontrollen og bliver til et bæst. I de klassiske fortællinger husker varulven ikke engang, hvad den har gjort.
Og her bliver det uhyggeligt på en helt anden måde. Ifølge Videnskab.dk er der teorier om, at varulve kan have været tidligere tiders psykopatiske mordere eller seriemordere. Varulven blev opfundet som forklaring, fordi man ikke var klar til at acceptere, at mennesker kunne begå så voldsomme mord.
Det var altså lettere at tro på et uhyre end at se sandheden i øjnene: at et almindeligt menneske kunne finde på det.
Fra frygtet væsen til glitrende prins
Men intet monster har forandret sig så meget som vampyren.
Engang var den noget, vi både frygtede og beundrede. Et natligt, farligt væsen, der kom i mørket. I dag ser den anderledes ud. I Twilight-serien er vampyrerne ifølge Videnskab.dk blevet overfølsomme og puritanske beskyttere, der glitrer smukt i stedet for at opløses ulækkert i solskin.
Vampyren er altså gået fra at være noget natligt, vi frygtede og beundrede, til at tåle dagslys. Og netop den slags forvandlinger er, hvad der gør monstrene værd at studere, lyder det fra Jørgen Riber Christensen til Videnskab.dk.
