Badehotellet: Det havde Anette Støvelbæk ikke regnet med

16/05/2023 11:29

|

Thea Andersen

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Skuespillerinden er overrasket over, hvor optagelserne til den nye sæson af 'Badehotellet' er begyndt.

Mest læste i dag

Den danske skuespillerinde Anette Støvelbæk har været med i flere serier end de fleste scenevante herhjemme.

'Lærkevej', 'Forsvar' og 'Krøniken' samt TV 2s storstilede dramaserie 'Badehotellet' er blot et lille udpluk, der i alt tæller 14 styks og tog sin begyndelse med den populære tv-serie 'Taxa' i slutningen af 90'erne.

I 'Badehotellet' spiller den danske tv-stjerne rollen som Alice Frigh, der siden sin mands død i sæson fem ikke har haft det store held med kærligheden. Men måske går det hende bedre, når dramaserien vender tilbage med en ny sæson?

Det må vi vente lidt endnu med at finde ud af. Anette Støvelbæk kan dog afsløre, at hun selv blev overrasket over, hvad der sker for hendes karakter i den tiende sæson, skriver BILLED-BLADET.

- Ja, det er jeg faktisk! Der, hvor jeg starter... Det vidste jeg ikke. Jeg vidste ikke, at jeg skulle starte der – altså i denne sæson, sagde Anette Støvelbæk til Se og Hør, da hun i sidste uge var til gallapremiere på den nye spillefilm 'Asfalt', som hendes mand, Lars Mikkelsen, medvirker i.

- Men jeg kan ikke sige mere om det, tilføjer hun.

Optagelserne til den nye sæson finder sted i sommeren 1946, som er ét år efter sidste sæson.

Den sidste sæson af 'Badehotellet' vil indeholde otte afsnit og blive sendt på TV 2 og TV 2 Play i 2024.

Indtil da kan fans af serien se eller gense de første ni sæsoner på TV 2 Play.