Retsmediciner afslører: Her er de 2 sager, jeg aldrig vil glemme

En australsk retsmedicinsk patolog, kendt som ‘Doctor Death’, har afsløret nogle af de mest chokerende måder, mennesker er døde på.

Roger Byard har undersøgt utallige dødsfald – fra ofre for seriemordere til fatale møder med dyr som haner og slanger.

“Jeg har set på dødsfald forårsaget af hunde, hajer, slanger, haner, og til og med makrel,” delte Roger i podcasten I Catch Killers, der ledes af den tidligere kriminalinspektør Gary Jubelin.

“Forkert sted, forkert tid,” sagde patologen og fortalte om en fisker i Northern Territory, der mistede livet på stedet, da en 25 kilo tung makrel sprang op af vandet og ramte ham i Darwin Harbour.

I podcasten, som også omhandler hans tid som George Richard Marks-professor i patologi ved University of Adelaide, beskrev Byard også en af sine tidligste og mest berygtede undersøgelser – en frygtindgydende sag i australsk kriminalhistorie.

Han talte om de såkaldte ‘ligene i tønderne’-mordene, som i 1990’erne rystede hele Australien.

“Jeg vidste ikke, at når chefen for major crimes ringer, så betyder det, at det er alvorligt,” forklarede Roger.

Disse brutale mord fandt sted i Snowtown, South Australia, og blev udført af John Justin Bunting sammen med Robert Joe Wagner og James Spyridon Vlassakis. Gruppen henrettede mennesker, de mistænkte for at være pædofile, uden beviser, og målrettede også LGBTQ+-personer og folk, der passede deres præferencer for ofre.

“Det var faktisk min første uge på jobbet,” fortalte Roger.

I tønderne var der otte lig, som var blevet delvist parteret, og som han og hans kolleger måtte undersøge. En kollega havde bemærket, at fødder stak ud af en af tønderne.

Byards fortællinger blev endnu mere chokerende, da han beskrev en ældre kvinde, der blev dræbt af en af sine egne haner, som han kalder “onde skabninger.”

“En lille gammel dame ude i haven, hvor hun samlede æg. Hanen gik til angreb og hakkede hende i benet, hvilket førte til hendes død,” sagde han.

Kvinden havde åreknuder, en medicinsk tilstand, der gør venerne udvidede og snoede, og som kan medføre alvorlig blødning ved mindre skader.

“Jeg har set flere dødsfald hos folk med åreknuder, som kun har fået mindre skader. Et kattekrads dræbte et offer,” tilføjede Roger.

“Jeg deler dette, ikke fordi det er bizart, men for at oplyse folk om, at hvis du har åreknuder og får en lille skade, skal du ligge ned, presse på det og løfte benet. Så kan du overleve. Men vær altid på vagt over for en hane.”

Selvom Byard lejlighedsvis nævnte lettere episoder, understregede han samtidig den psykiske belastning, der følger med at arbejde som retsmedicinsk patolog.

“Der er ingen, der taler om PTSD blandt retsmedicinske patologer,” sagde han.

“Vi ser forkullede, parterede kroppe og børn, der er sultet ihjel. Og så skal vi beskrive det hele i retten – ofte mens vores troværdighed bliver angrebet.”

“Da jeg begyndte, troede jeg, jeg ville kunne finde årsagen til hver eneste dødsfald – jeg var fyldt med gåpåmod. Men med tiden indså jeg, at jeg ikke kommer til at finde svar hver gang.”

“Og så bliver jeg nødt til at sidde ned med de pårørende og sige ‘Jeg ved det ikke.’ Alt, jeg kan sige, er, ‘Det var ikke jeres skyld.’ Og ofte vil de bare gerne møde den person, der tog sig af deres elskede fra det øjeblik, de så dem for sidste gang, til de så dem i begravelsesforretningen.”