Pige blev drillet med sit navn fra hun var helt lille: Du gætter ikke, hvilken tv-reklame moren fik navnet fra

26/07/2024 19:01

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der er flere, der kritiserer moren for at have sigtet for lavt med sin datters navn.

Mest læste i dag

I dagens samfund hører man ofte voksne omtale bestemte navne som "mobbenavne." Disse navne anses af nogle for at være uheldige at give et barn, da de kan medføre, at barnet bliver mobbet af sine klassekammerater eller andre skoleelever.

Men er det virkelig navnet, der fører til mobning? I nogle tilfælde er det helt andre faktorer, der spiller ind. Et barn kan have et usædvanligt navn, men hvis barnet er populært i gruppen, kan de andre børn ende med at ønske, at de hed det samme.

På den anden side kan man hedde noget så almindeligt som Markus eller Amalie, have en gennemsnitlig kropsbygning og normalt udseende, og stadig blive mobbet.

For Jasmine Dagless var det dog et helt andet navn, der gjorde hende til et mobbeoffer, rapporterer Daily Mail. Efter hendes mor havde set en tv-reklame for IKEA, valgte hun at kalde sin datter Ikea.

I flere år blev Jasmine mobbet med forskellige øgenavne, der havde forbindelse til den svenske møbelgigant. Mobningen stoppede ikke, så i 2014 besluttede hun at ændre sit navn til Jasmine.

"Jeg skiftede navn, da jeg gik i gymnasiet. Kun min familie må kalde mig Ikea, eller kort og godt 'Kea'."

Ifølge Jasmine lod hendes mor hende skifte navn, efter hun hørte om mobningen, Jasmine blev udsat for. Familien havde dog fået visse fordele af hendes navn.

"Da jeg var yngre, modtog min mor et brev fra Ikea, hvor de tilbød os gratis møbler og legetøj. Jeg fik noget legetøj, og min mor fik en sofa."

For Jasmine er det eneste, der mangler for at komme videre, en sentimental tur til Ikea.

"Som voksen har jeg ikke været i Ikea. Men det vil jeg nu gerne."