Sebastian Ilsøth
Et sjældent håb er begyndt at spire blandt forskerhold
Som pårørende eller patient er det tydeligt, hvor chokerende og brutal diagnosen bugspytkirtelkræft kan være. Nu bringer forskere fra UCLA et sjældent håb, da de har udviklet en ny cellebehandling, der i forsøg har vist sig at kunne identificere og dræbe kræftceller – selv når sygdommen har spredt sig i kroppen. Det skriver Fox News.
Standardiseret behandling i stedet for dyre, skræddersyede forløb
I stedet for de dyre og individuelle behandlingsforløb, har forskerne skabt en form for “standardvare”. Behandlingen er baseret på menneskelige stamceller, som omdannes til en speciel type immunceller, kaldet NKT-celler.
Disse celler får derefter monteret en CAR-receptor, som gør dem i stand til at genkende og angribe kræftceller fra bugspytkirtlen.
NKT-celler passer naturligt ind i alle immunsystemer, og de kan masseproduceres fra donorblod. Ifølge forskerne kan én donor potentielt levere celler til tusindvis af behandlinger.
Prisen for en dosis anslås at være omkring 35.000 kroner, hvilket er væsentligt lavere end mange eksisterende celleterapier.
Længere levetid for mus med svulster
I flere forsøg på mus blev kræftceller indsat direkte i bugspytkirtlen eller i organer som lever og lunger for at simulere spredning af sygdommen. De genmodificerede CAR NKT-celler trængte direkte ind i svulsten, i modsætning til andre immunbehandlinger, der ofte kun angriber kræften udenpå.
De genmodificerede celler kunne genkende kræften på flere måder, angribe den med forskellige mekanismer og fortsatte med at virke uden at blive udtømte hurtigt.
Samtidig er målproteinet også til stede i andre kræftformer som bryst-, æggestok- og lungekræft, og i yderligere forsøg har behandlingen vist effekt mod blandt andet aggressiv brystkræft.
Stort potentiale, men stadig på forsøgsstadiet
Indtil videre er alle forsøg kun gennemført på dyr, og solide menneskelige tumorer er langt mere komplekse. Tumorer kan ændre sig og miste de mål, forskerne forsøger at ramme, og det er endnu uvist, hvor sikker behandlingen vil være i fremtiden.
Forskerne forbereder nu ansøgninger til de amerikanske sundhedsmyndigheder for at kunne starte kliniske forsøg på mennesker.
Som projektets ledende professor udtaler: “Vi har udviklet en behandling, der er potent, sikker, skalerbar og økonomisk tilgængelig. Det næste afgørende skridt er at bevise, at den kan levere de samme resultater hos patienter, som vi har set i vores prækliniske forsøg.”
