Når man står over for at skulle vælge navn til sin nyfødte søn eller datter, er der mange forskellige overvejelser, der kan spille ind.
Nogle forældre lægger vægt på navnets personlige betydning eller følger gamle familietraditioner. Andre går efter populære navne, så barnet får et "normalt" og genkendeligt navn. Og så er der dem, der bevidst vælger det modsatte – et usædvanligt navn, der får barnet til at skille sig ud fra mængden.
Kort sagt findes der mange grunde til, hvordan man ender med at navngive sit barn. Men én ting er sikkert: De fleste forældre bruger tid og omtanke på at vælge det helt rigtige navn. Det gjorde denne far også – men med en plan, som moren ikke anede noget om før langt senere.
Ifølge Newsner handler historien om det australske par Clare Smith og hendes mand, som for nogle år siden fik en datter. De besluttede at finde på et helt unikt navn til hende – og valget faldt på navnet Lanesra. Clare elskede det med det samme.
Men det skulle vise sig, at navnet gemte på en skjult betydning.
Først da datteren fyldte to år, afslørede Clare's mand den virkelige inspiration bag navnet. Han var stor fan af det engelske fodboldhold Arsenal – og Lanesra er ganske enkelt Arsenal stavet baglæns.
"Vi valgte navnet, fordi det lød romantisk og unikt," fortæller Clare. "Det var først, da hun fyldte to år, at min mand indrømmede, at det faktisk var navnet på hans yndlingshold – bare bagvendt!"