Landet med 38 indbyggere, der fængsler personer, der har løg og spinat

31/08/2024 14:12

|

Nicolai Busekist

Foto: YouTube
I Republikken Molossia bliver man fængslet, hvis man bliver taget med spinat og løg på sig.

Mest læste i dag

Et lille område på 11 hektar i Nevada i USA har kun 38 indbyggere, kalder sig selv en nation og advarer turister med beskeden: 'Medbring ikke løg og spinat, ellers risikerer du fængsling'.

Republikken Molossia blev grundlagt i 1977 som Den Store Republik Goldstein, før den skiftede navn, forklarede nationens leder til det britiske medie The Sun.

"Molossia er faktisk en variation af det hawaiianske ord 'maluhia', som betyder harmoni og fred," sagde præsident Kevin Baugh.

Den lille nation, som ikke er anerkendt af FN, huser færre end 40 personer, hvoraf de fleste dog ikke bor permanent på Molossias 11 hektar.

Baugh sagde, at der kun bor tre mennesker og tre hunde fast på nationens jord, som ligger i Dayton i Nevada. Her bor hans kone, Førstedamen, og hans 20-årige datter, som er chef for sikkerheden.

Hans datter, som ikke blev navngivet, har rejst på vegne af Molossia for at interagere med andre mikronationer i Canada, Mexico og Europa, ifølge The Sun.

"Det har givet hende et bredere perspektiv på livet, end jeg tror, mange mennesker har," sagde hendes far.

Selvom staten tæt på grænsen mellem Nevada og Californien virker mærkelig, har den også nogle underlige regler, herunder Baughs fulde titel: Hans Ekscellence Præsident Stornavarchoberst Doktor Kevin Baugh, Præsident og Raïs af Molossia, Beskytter af Nationen og Folkets Vogter.

Det er også værd at bemærke, at det er forbudt for borgere og besøgende at medbringe løg, spinat, havkat og søheste til landet.

"Løg er ikke tilladt, fordi... jeg simpelthen ikke kan lide løg, og jeg er diktator. Jeg kan bestemme sådan noget," sagde Baugh til The Sun.

"Hvis du overtræder reglerne og medbringer havkat til vores land, ryger du i fængsel. Vi kan lide at gøre ting, der er anderledes, unikke og excentriske i vores land."

Faktisk har kun få personer måttet fængsles for at bryde de underlige regler, fortalte Baugh til The Post.

"Det er utroligt, hvor mange mennesker er begejstrede for at blive kastet i fængsel i et tredjeland," sagde han til The Post.

Hele nationen blev bygget fra bunden i en ørken, hvilket er noget, som Baugh er meget stolt af.

"Jeg er meget stolt af det, jeg har skabt," understregede han.

"Der var intet der, før vi flyttede og erklærede det som vores land. Det var bare en tom ørken. Jeg er meget stolt af hele nationen."

På trods af at Molossia ikke er anerkendt som et land, kan besøgende få et stempel i deres pas, når de forlader stedet. Samtidig arbejder Baugh hårdt for at gøre Molossia til en ægte suveræn nation.