Kvinde vasker sit tæppe for første gang i 6 år: Hun får sig et chok, da hun ser resultatet

14/04/2025 18:03

|

Sebastian Ilsøth

Foto: TikTok
En kvinde besluttede sig for at vaske sit tæppe for første gang i over seks år. Hun fik sig noget af et chok, da hun så resultatet.

Andre læser også

En kvinde blev chokeret, da hun for første gang i seks år besluttede sig for at vaske sit elskede tyngdetæppe.

"Jeg blev helt vildt overrasket over farven på vandet efter den første vask," fortæller Cloey Wendling, universitetsstuderende i Michigan, til det amerikanske medie Newsweek.

Hun delte sin oplevelse i en video på sociale medier for at vise andre, hvad der kan ske, når man endelig får taget sig sammen til at vaske noget, man har brugt hver dag i årevis.

"Vi var i gang med at tage betræk af puder og andre ting, og så fik jeg idéen: 'Hvad nu hvis vi prøver med mit tyngdetæppe?'" fortæller Wendling.

"Og da idéen kom, tænkte jeg straks, at det kunne være sjovt at dokumentere det på TikTok," siger hun.

En af grundene til, at tæppet ikke var blevet vasket tidligere, var dets personlige betydning.

"Jeg bruger det hver nat, og det hjælper mig med at håndtere min angst. Hver gang jeg har prøvet et andet tæppe, har det bare ikke haft samme effekt," forklarer hun.

Men vasken var langt fra let. Det største problem var at få vandet vredet ud af det tunge tæppe.

"Det hårdeste var at flytte det rundt i badekarret og forsøge at vride det – det var virkelig besværligt," siger hun.

Hun valgte at vaske det i hånden, fordi hun var bange for, at vaskemaskinen og tørretumbleren ville ødelægge det. Det var også under håndvasken, at hun lavede sin mest ubehagelige opdagelse.

I TikTok-videoen, som hun lagde op under brugernavnet @cloeywendling1, viser hun det første af flere forsøg på at få tæppet rent. Vandet bliver hurtigt mørkt af alt det snavs, der gemte sig i tæppet.

"Jeg havde aldrig troet, det var så beskidt – det lugtede jo ikke eller noget. Det var bare... farven på vandet, der var ulækker," fortæller hun.

Videoen gik hurtigt viralt og er siden blevet set over 1,5 millioner gange. Men reaktionerne har ikke udelukkende været positive.

"Jeg vidste godt, at der ville komme nogle kritiske kommentarer, men jeg havde ikke forventet, at det ville være så mange. Omkring 90 procent af kommentarerne er negative," siger hun.

Alligevel fortryder hun ikke, at hun lagde videoen op – tværtimod.

"Jeg ved, at videoen har hjulpet nogle, der – ligesom mig – ikke har haft tid eller tænkt over, hvor vigtigt det er at få vasket sådan noget jævnligt."

Hun tilføjer med et smil: "Jeg tror, at hvis alle valgte én ting i deres hjem, som de ikke har vasket i årevis, ville de nok også få et chok."

Wendling har nu sat sig for at blive bedre til at holde sit hjem rent, selvom det ikke er let at få det hele til at hænge sammen.

"Jeg begyndte at vaske tæppet klokken 11 om formiddagen – og først klokken 22 var det rent, tørt og lagt tilbage på sengen."

"Jeg studerer og arbejder 16 timer om ugen, så det er ikke nemt – men jeg prøver virkelig," siger hun.

Til sine kritikere har hun også en besked:

"Jeg håber, folk husker, at ikke alle lever det samme liv, og det hjælper ingen at være ondskabsfuld mod nogen, de ikke kender."