Sebastian Ilsøth
Victoria var lykkelig, da hun fandt ud af, at hun var gravid – men en genetisk test gjorde, at hun fik sig noget af en overraskelse.
Victoria Glass havde drømt om at stifte en familie hele sit liv, og da hun endelig fandt ud af, at hun var gravid, var hendes lykke uforlignelig.
Som mange gravide valgte hun at få en genetisk test for at sikre sig, at hendes barn var sundt. Hvad hun ikke havde forudset, var, at testen ikke kun ville afsløre information om fosteret, men også om hendes egen helbredstilstand.
Victoria, 28 år gammel, opdagede sin graviditet i marts, da hun var omkring fire uger henne – et øjeblik, hun havde forestillet sig mange gange, og som nu var blevet til virkelighed.
I maj, da hun var ti uger henne, gennemgik hun en Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT) – en blodprøve, der screenede for kromosomfejl, medfødte sygdomme og barnets køn.
“Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt, var, at testen også kan give indikationer på moderens helbred,” fortæller Victoria til Newsweek.
To uger senere fik hun et opkald fra lægen, og hun forstod med det samme, at noget var galt.
“De sagde, at resultaterne var uklar, fordi blodprøven indeholdt både for meget og for lidt DNA. De spurgte, om jeg havde haft kræft eller havde en tumor – jeg svarede nej, og det var der, panikken begyndte,” forklarer hun.
Lægerne forklarede, at sådanne resultater kunne skyldes problemer med moderkagen, tumorer eller autoimmune sygdomme.
Straks efter opkaldet lavede Victoria en selvundersøgelse og fandt chokerende nok en knude i sit højre bryst. På få uger var hendes liv forvandlet fra lykke til frygt, men hun vidste, at hun måtte handle hurtigt – både for sig selv og for sit ufødte barn.
Hun hørte om IDENTIFY-studiet på National Institutes of Health i Maryland, der undersøger, hvordan NIPT kan opdage kræft hos moderen. Uden tøven besluttede hun sig for at deltage – hun håbede, at hendes erfaring kunne hjælpe andre kvinder i fremtiden.
Otte dage efter opkaldet fløj hun til Maryland, hvor hun blev testet, fik foretaget en MR-scanning og mødte en onkolog. Scanningen afslørede, at knuden sandsynligvis ikke var en cyste, og derfor fik hun efterfølgende ultralyd og mammografi hjemme i Danmark.
I 15. uge af sin graviditet fik Victoria diagnosen invasivt duktalt karcinom, en aggressiv form for brystkræft (triple-negativ grad 3).
“Det hele gik så hurtigt. Jeg tog NIPT-testen i uge 10, fik det første opkald i uge 12, fløj til NIH i uge 13, fik mammografi, ultralyd og biopsi i uge 14, diagnosen i uge 15, og operationen i uge 16 – kemoterapien startede i uge 17,” fortæller hun.
Øjeblikket, hvor hun fik beskeden om kræften, vil hun aldrig glemme.
“Det er noget, der er indprentet i min hukommelse for altid,” siger hun.
Selvom hendes verden blev rystet, var hun taknemmelig for, at kræften blev opdaget tidligt, og hun kastede sig hurtigt ind i behandlingen.
På grund af graviditeten kunne hun ikke få de sædvanlige undersøgelser, men kemoterapien startede i uge 17. I uge 32 fik hun en mastektomi for at fjerne sit højre bryst, hvor tumoren sad.
Victoria planlægger at få igangsat fødslen i uge 36 og gennemgår derefter 12 ugentlige behandlinger. Hun har også planer om en mastektomi af det venstre bryst og en rekonstruktiv operation tre måneder efter fødslen.
“Jeg har drømt om at blive mor siden barndommen,” siger Victoria.
“Men denne oplevelse har lært mig, hvor mange følelser et menneske kan bære på én gang. Graviditeten har givet mig håb og glæde – men at være gravid med en kræftdiagnose har udfordret mig på måder, jeg aldrig kunne have forestillet mig.”
Erfaringen har ændret hendes syn på mange ting.
“Jeg er ligeglad med, at jeg ikke får en babyshower, eller at jeg ikke ser ud, som jeg havde forestillet mig. Det, der betyder noget, er, at mit barn er sundt – og at jeg får lov at være her,” siger hun.
Victoria begyndte at dele sin historie på TikTok (@victoriaoglass). En video, hvor hun fortæller, at hendes baby ‘bogstaveligt talt reddede hendes liv’, har fået mere end 226.000 visninger og næsten 30.000 likes.
Hun opfordrer andre til at undersøge deres kroppe regelmæssigt og være opmærksomme på ændringer, uanset alder eller familiehistorie.
“Kræft diskriminerer ikke. Det kan ramme hvem som helst,” siger hun.
Hun ønsker især at inspirere andre.
“Kræft har lært mig at være sårbar og bede om hjælp. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at fokusere på taknemmelighed. Hver dag vågner jeg og tænker på, hvor mange velsignelser jeg har – og det giver mig styrke til at komme igennem det her,” afslutter hun.
“Når jeg ser på alt, hvad min krop har gennemgået – kemoterapi, operationer, graviditet og fødsel – er jeg både trist og forundret. Jeg har opdaget en styrke, jeg aldrig vidste, jeg havde.”
