Kvinde indlagt til planlagt knæoperation: Men så tog det hele en tragisk drejning

61-årige Lori Pierce har i mange år kæmpet med smerter og nedsat mobilitet på grund af et dårligt knæ. Den 9. juli i år fik hun endelig mulighed for at få en knæoperation, og hun håbede, at det ville være starten på et liv uden smerter og med større bevægelsesfrihed.

Loris datter, 42-årige Valerie Fiordaliso, fortalte til Newsweek, at hendes mor var “klar og spændt på den nye begyndelse.” Selvom Lori var nervøs for operationen, var hendes længsel efter at kunne gå normalt igen langt stærkere end frygten.

Men ugerne efter operationen begyndte familien at bemærke, at noget ikke var, som det skulle være. Valerie, der bor i Philadelphia, tog sin mor til en opfølgende kontrol og lagde mærke til, at Lori virkede forvirret og ude af sig selv. Først troede Valerie, at det kunne skyldes smertestillende medicin og træthed efter operationen.

“Jeg husker, at jeg kørte hende hjem og prøvede at opmuntre hende,” fortalte Valerie.

Men i midten af august begyndte Valeries tante at bemærke, at Lori var faldet flere gange, havde stor angst og stress, og lavede stavefejl i sine beskeder.

Efter et fald blev Lori kørt på skadestuen, men der blev ikke foretaget nogen hjerneskanning. Det var først senere på måneden, da Lori selv kontaktede sin læge og beskrev sine kognitive symptomer, at der blev taget handling. Lægen frygtede, at det kunne være et slagtilfælde og sendte hende videre til hospitalet for yderligere undersøgelser.

CT- og MR-scanninger afslørede en chokbesked. Lori havde en hjernesvulst i stadie 4, en aggressiv og uhelbredelig kræftform kaldet glioblastom.

“Min mor var meget bange. Da jeg så hende, krammede vi hinanden og græd. Efterfølgende begyndte jeg at dokumentere hendes rejse med billeder og videoer for at bevare minderne,” fortalte Valerie.

I retrospekt kunne familien se tegn på sygdommen allerede tidligere på året – små forandringer på arbejdet i april, mærkelige episoder omkring hendes fødselsdag i juni, og så de tydelige symptomer i august.

På trods af chokket nægtede familien at give op. Lori blev hurtigt opereret for at fjerne tumoren og påbegyndte efterfølgende en seks ugers behandlingsplan med strålebehandling og kemoterapi.

Men en opfølgende scanning en måned senere viste sig at være et mareridt. Tumoren var vokset tilbage og var nu større end før operationen.

“Mine søskende og jeg havde en lang samtale med min mors onkolog. Vi fik at vide, at tumoren aldrig ville krympe, at hun aldrig ville kunne gå igen, og at hendes mentale funktioner ville forværres over tid,” sagde Valerie.

Efter at have hørt alle mulighederne valgte Lori at afslå yderligere behandling. I stedet valgte hun palliativ pleje, så hun kunne få ro og undgå unødvendig lidelse.

Siden operationen har Lori ikke været i stand til at gå, og hendes kognitive evner er forværret markant. Valerie har svært ved at forstå, hvor hurtigt hendes mors liv er blevet ændret.

“Det er hjerteskærende at se, hvor hurtigt denne tumor har ødelagt hendes liv. Hun er meget deprimeret, sover det meste af dagen og sørger over det liv, hun har mistet,” sagde Valerie.

I denne korte og intense periode står Valerie både overfor sorgen over at miste sin mor og de praktiske udfordringer som beslutningstager og værge.

Det har ikke været let, da flere plejehjem har afvist Lori på grund af de høje omkostninger ved hendes behandling. Valerie har kæmpet for at sikre, at hendes mor får den rette pleje.

Valerie deler sin rejse på TikTok (@valeriemarie17), hvor hun åbent fortæller om sygdomsforløbet, sin sorg og vigtigheden af at kæmpe for de pårørendes rettigheder. Via sociale medier har hun fundet støtte fra andre familier, der har gennemlevet det samme – og de hjælper nu hinanden igennem det umulige.

“Der er ingen måde at forberede sig på noget så traumatiserende. Når hjernen er ramt, ændrer alt sig – selv den person, du elsker,” siger Valerie.

“Hvis der er én ting, jeg ønsker, at min mor skal vide, er det, hvor elsket hun er. Midt i al smerte, kaos og sorg har hun altid været omgivet af kærlighed. Hendes liv og styrke har rørt mennesker på måder, hun aldrig vil forstå.”