Nogle gange støder man på noget, der overgår alle forventninger.
For en far og søn, der deler en passion for skattejagt med metaldetektor, blev en søndagstur i skovene nær Pomiechówek i Polen til et fund, der har skabt opsigt langt udenfor Polens grænser.
Det skriver Världens Historia.
Sławomir og Szymon Milewski deltog sammen med ligesindede i en organiseret skattejagt, hvor målet var at finde spor af en gammel romersk handelsrute.
Men det, de fandt, var langt mere imponerende end en romersk rute.
Pludselig begyndte metaldetektorerne at hyse, og da de begyndte at grave, stødte de på en grube kun 10 centimeter under jordens overflade.
I grubben opdagede de en samling sølvmønter, og efter yderligere udgravning blev der afsløret hele 17 mønter i den polske jord.
Fundet består af velbevarede sølvmønter fra det 17. århundrede, præget i flere europæiske regioner, blandt andet Sachsen og Østrig.
"Det er måske en af de største skatte af sin art i Polen, og helt sikkert i Mazovia-regionen," udtaler Piotr Duda fra Triglav Historical Society, som deltog i den organiserede skattejagt.
Hvordan mønterne endte i skoven, er stadig et mysterium, men arkæologer mener, at de sandsynligvis blev skjult af en soldat under en af de mange krige, der rasede i regionen i det 17. århundrede, herunder et stort slag mod Sverige.
Værdien af fundet er foreløbigt anslået til 500.000 polske złoty, svarende til cirka 861.000 danske kroner.