Anna fik en fin halskæde af sin kæreste - først et år senere opdager hun, hvad der gemmer sig i den

10/01/2025 15:12

|

Sebastian Ilsøth

Privatfoto
Kæresten overraskede Anna med et særligt smykke, da de fejrede deres første år som par. Men der gik halvandet år, før hun opdagede dets hemmelighed.

Andre læser også

Da britiske Terry og hans kæreste Anna havde været sammen i næsten et år, besluttede han at give hende en helt særlig gave.

Han lavede derfor selv en unik halskæde til hende, lavet af træ fra regnskoven i Tasmanien og et stykke af en skal.

Det skriver Independent.

Anna blev meget glad for det personlige smykke. Men selvom hun bar det hver dag, gik der halvandet år, før hun opdagede dets hemmelighed.

Under en fælles rejse til Skotland afslørede Terry endelig, at halskæden gemte på endnu en gave – en forlovelsesring.

"Jeg vidste, jeg ville fri til min kæreste, men jeg ville gøre noget unikt. Jeg begyndte at arbejde med træ og fik idéen til halskæden. Jeg fandt en ring, jeg vidste, ville passe hende, og gik i gang," fortæller Terry til Independent.

Under deres rejse bad han om at låne halskæden for at tage billeder af den. Med en kniv åbnede han den, inden de nåede frem til det sted, hvor han ville stille Anna det store spørgsmål.

Terry satte selvudløseren på sit kamera og gik hen for at aflevere smykket tilbage til Anna – men i stedet faldt han på knæ og afslørede forlovelsesringen. Anna blev noget overrasket over at have gået rundt med ringen uden at ane det. Hendes første reaktion var dog også noget forskrækket:

"Jeg kunne have mistet den, din store idiot," sagde hun.

Heldigvis sagde hun ja, og nu ser Anna og Terry frem til at blive mand og kone.

Se en video af det smukke frieri herunder.