På en folkeskole i Puglia blev en simpel opgave til en modig handling for en syvårig dreng. Under aktiviteten 'Jeg tænker og skriver' valgte drengen at tale om sin far og skrev alarmerende sætninger som: "Jeg kan ikke lide, når han gør mor ondt."
Disse ord afslørede en rystende virkelighed i hjemmet og bragte mishandling i familien frem i lyset. Ifølge La Repubblica spillede barnets fortælling en nøglerolle i en retssag, hvor moderen er civil part, og eksmanden er anklaget for vold og overgreb i hjemmet, forværret af barnets tilstedeværelse.
Kvinden beskrev en familiær virkelighed, der oprindeligt var uden vold, men som pludselig forandrede sig til det værre. Situationen i hjemmet blev uudholdelig med episoder af vold, der også skete i barnets nærvær.
For at håndtere situationen traf kvinden den svære beslutning at anmelde det og forlade hjemmet. I retssagen ved en domstol i Brindisi blev også barnets skriftlige vidneudsagn, taget fra hans skolebog, fremlagt.
En drengs mod til at fortælle om sin oplevelse har haft en betydelig indflydelse på efterforskningen og den juridiske proces. Det var næppe det, der var planen for den unge dreng, da han skrev sin opgave. Ikke desto mindre skulle det vise sig, at hans skrevne ord skulle få stor betydning.
Helt konkret blev hans opgave brugt som et vidneudsagn, der var en del af bevisbyrden i retssagen. Uden denne opgave ville det måske ikke have været muligt for moderen at overbevise både politi og anklager om, at hun rent faktisk er blevet udsat for vold i hjemmet.
