Mange bilister er ikke klar over det: Simpel fejl i rundkørslen kan resultere i bøde på 2.000 kroner

25/06/2024 16:27

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Google Street View
Alt for mange bilister er ikke klar over det.

Mest læste i dag

Rundkørsler findes i næsten alle danske byer.

Selvom de er udbredte, er de ofte en kilde til stor irritation blandt danske bilister.

En ting er at skulle vente på at komme ind i en rundkørsel, men noget andet er at kende reglerne for dem.

For mange bilister har ikke styr på, hvordan og hvornår de skal køre ind i en rundkørsel.

Sådan er reglerne

Når du nærmer dig en rundkørsel, har du ubetinget vigepligt. Denne klare regel betyder, at du skal holde tilbage og sikre dig, at der er fri bane i rundkørslen, før du kører ind.

Du kender også reglen fra andre situationer, som når du kommer fra en sidevej. Her markerer hajtænderne på kørebanen, at det er de andre trafikanter, der har forkørselsret - ikke dig.

Men mange bilister ser ud til at mangle forståelse for denne regel, når det gælder rundkørsler.

Om det skyldes utålmodighed eller uvidenhed er uvist, men sikkert er det, at det kan skabe farlige situationer.

Og desuden kan det blive dyrt for dem, der bryder reglerne.

Særligt problematiske rundkørsler

Tosporede rundkørsler giver ofte anledning til hovedpine for mange, men reglerne for dem er faktisk ganske enkle.

Hvis din afkørsel er den første vej i rundkørslen, skal du altid bruge det højre spor. Skal du derimod ud ad en af de andre veje, bør du vælge det spor, der giver mest plads.

Typisk er der mere plads i det venstre spor, hvilket Vejdirektoratet gentagne gange har fremhævet i adskillige kampagner rettet mod danske bilister.

Om disse kampagner har haft den ønskede effekt, kan kun konstateres ved at observere trafikken.

Straffen for at ignorere den ubetingede vigepligt er mærkbar for de fleste bilister. Politiet giver både en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet som konsekvens for overtrædelsen.