Vejene er åbne for alle, men ikke alle efterlader lige tydelige spor i politiets statistik.
Nogle bilister kører som eksemplariske trafikanter, mens andre ser ud til at have købt deres bil uden bremseklodser.
Nye tal viser nu, at en bestemt gruppe bilister er stærkt overrepræsenteret, når fartkameraerne går i aktion.
Politiets fotofælder arbejder flittigt – men de registrerer ikke tilfældigt.
Tallene afslører en markant skævhed i, hvem der oftest bliver blitzet, og hvem der sjældent modtager en fartbøde.
Ifølge norske TV2 viser statistikken et tydeligt mønster, når det kommer til fartsyndere. I Norge registrerer fotofælderne ti gange flere mænd end kvinder, og samme tendens gør sig gældende, når kørekort bliver inddraget.
I 2024 mistede 338 mænd deres kørekort på grund af fartovertrædelser, mens kun 35 kvinder oplevede det samme. Samtidig blev 2.327 mænd politianmeldt for at køre for stærkt, mod blot 279 kvinder.
Vejdirektør Ingrid Dahl Hovland fra Statens vegvesen peger på en klar forklaring:
– Vores undersøgelser viser, at mænd oftere udviser risikabel adfærd i trafikken og er overrepræsenterede i ulykker, hvor beruselse, høj hastighed og aggressiv kørsel spiller en rolle.
Disse tal giver ikke blot stof til eftertanke, men rejser også spørgsmålet om, hvorvidt kørselsadfærd primært skyldes kultur, vaner eller måske biologi.
Mænd bag rattet – kvinder på passagersædet
Det er ikke kun fartfælderne, der afslører en skæv fordeling. Statistikkerne viser også, at mænd langt oftere sidder bag rattet end kvinder.
Selvom begge køn får kørekort i nogenlunde samme omfang, er næsten dobbelt så mange biler registreret i mænds navne.
En undersøgelse viser desuden, at 83 procent af mænd i parforhold eller familier næsten altid er dem, der kører bilen. Til sammenligning har kun 11 procent af kvinderne denne rolle.
Om dette skyldes vaner, præferencer eller andre faktorer, er uvist – men én ting står klart: Når det gælder fartfælder, er det især én gruppe bilister, der hyppigt bliver blitzet.