Disse Samsung-telefoner har fået dårligere lyd siden opdatering: Her er årsagen

29/11/2024 16:22

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Timothy Paris / Shutterstock.com
Den nyeste opdatering har givet et uventet bagslag.

Mest læste i dag

Flere danskere ejer i dag en Samsung Galaxy-telefon, og generelt er kundetilfredsheden med telefonen meget høj.

Dog har der i de seneste uger opstået problemer for den populære telefon, da flere Galaxy-ejere har klaget over en forringet lydkvalitet efter en opdatering.

Brugere af især Galaxy S23 har bemærket en markant forringelse af lydkvaliteten, men Samsung arbejder nu på at løse problemet.

Problemerne opstod efter Samsungs One UI 6.1.1-opdatering, som også inkluderede en opdatering af Dolby Atmos-teknologien, der er designet til at give en mere fyldig lydoplevelse ved film og musik.

I stedet for at forbedre lydoplevelsen har flere brugere rapporteret om dårligere lyd, især når de streamer video og musik.

Det skriver tech-mediet Bright.

Samsung har bekræftet problemet og er i gang med at finde en løsning, så brugerne igen kan få en tilfredsstillende lydoplevelse.

En talsperson fra Samsung udtalte, at “lydkvaliteten kan være blevet påvirket i visse lydtilstande” og tilføjede, at de er i tæt dialog med Dolby for at få løst problemet.

Problemet er ikke begrænset til telefoner; også ejere af Galaxy Tab S9-tablets har oplevet lignende lydproblemer.

Fejlen har nu været kendt i mere end syv uger, og det er endnu uklart, hvornår den rette opdatering vil blive tilgængelig.

Samsung arbejder dog intensivt på at rette op på lydproblemet, så brugerne snart kan få en forbedret lydoplevelse.