Det bliver obligatorisk: Fra den 20. juni gælder ny regel for mobilejere

03/06/2025 08:37

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock
Fra den 20. juni gælder en ny regel for mobilejere.

Andre læser også

Har du også prøvet det? Din mobil lever sit bedste liv, men batteriet holder knapt nok fra morgenkaffen til aftensmaden, og du er allerede ved at spekulere på, hvornår næste lønningsdag lander, så der kan blive råd til endnu en dyr smartphone.

Men fra den 20. juni i år får mobilen et ekstra liv, og du slipper måske for en tur i banken efter et nyt lån.

Det skriver mediet chip.de.

Mobiler skal leve længere

EU har nemlig besluttet, at smartphones fremover skal holde længere og være nemmere at reparere.

En splinterny forordning sikrer, at telefoner, tablets og selv de gode gamle knaptelefoner skal leve op til højere standarder for batteriets levetid. Fremover skal dit batteri stadig yde mindst 80 procent af sin kapacitet efter 800 opladninger.

Sagt med andre ord: Din telefon skal ikke blive mere træt, end du selv er mandag morgen.

Farvel til engangsmobiler

Den nye regel betyder også, at mobiltelefoner fremover skal kunne holde bedre til et uheldigt møde med fortovskanten, støv og lidt regnvejr.

Producenterne får besked på at designe mere robuste modeller, så skader sjældnere opstår. Og hvis uheldet alligevel er ude, skal det være lettere end nogensinde før at få repareret sin mobil.

Så slut med at stå med håret i postkassen, fordi skærmen er smadret, og reparationen koster mere end en ny telefon.

Kig efter EU-mærket

Som en ekstra hjælpende hånd får mobiler fremover også EU's velkendte energimærke.

Du kender måske mærket fra vaskemaskinen hjemme i bryggerset, men nu skal det også pryde din nye mobil.

Mærket gør det nemt for dig at gennemskue alt fra batterilevetid til energieffektivitet og reparationsvenlighed, og oplysningerne er let tilgængelige i EU's online-database EPREL.

Så fra juni skal din mobil altså kunne klare lidt af hvert, både når batteriet skal gennem 800 opladninger, eller når den får et utilsigtet styrtdyk mod fliserne.

Dermed bliver mobilen forhåbentlig ikke længere din pengepungs værste fjende - og dét er måske det bedste argument af dem alle.