Senest.dk Redaktion
Antallet af digitale angreb mod danske kunder er næsten fordoblet på ét år, og angreb på routere og smart-enheder eksploderer.
Telenor blokerede i de første tre måneder af 2026 over 40 millioner forsøg på digitale angreb mod danske privatkunder. Det svarer til 449.000 om dagen, 312 i minuttet og mere end fem i sekundet døgnet rundt, oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse fra 13. april.
På bare et år er antallet af blokerede angreb steget med 85 procent. Januar var den mest intense måned med 16,4 millioner forsøg, mens februar og marts fortsatte på et højt niveau med henholdsvis 11,2 og 12,9 millioner.
Christian Hoffmann, privatkundedirektør i Telenor, peger på en grundlæggende ændring i, hvordan svindlerne arbejder.
“Tidligere toppede angrebene i enkelte kampagner, men nu ligger niveauet højt hele tiden. Det betyder et konstant pres året rundt, hvor svindlerne rammer bredt og forsøger mange gange,” siger han i pressemeddelelsen.
Botnets mod hjemmets enheder er nær 8-doblet
En af de mest opsigtsvækkende tendenser er en eksplosiv stigning i botnet-aktivitet, hvor cyberkriminelle forsøger at overtage kontrollen med enheder i almindelige danske hjem. I årets første kvartal blokerede Telenor over 10 millioner botnet-forsøg mod helt almindelige danske hjem, mens tallet i samme periode i 2025 lå på knap 1,3 millioner. En stigning på næsten otte gange på et enkelt år.
Når først en enhed er overtaget, kan den fjernstyres og udnyttes til videre angreb uden ejerens viden.
“Cyberkriminelle forsøger i stigende grad at kapre almindelige enheder i hjemmet. Det kan være routere, telefoner eller smart-enheder, som derefter kan misbruges i baggrunden til svindel eller angreb, uden at ejeren opdager det. Uden beskyttelse kan man risikere, at ens egen internetforbindelse bliver udnyttet i cyberkriminalitet,” siger Christian Hoffmann.
Tre ud af fire danskere er allerede ramt af forsøg
Trusselsbilledet er ikke nyt for danskerne. Tre ud af fire har oplevet forsøg på digital svindel inden for det seneste år, viser analysen “Danskernes informationssikkerhed 2024” fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, KL og Danske Regioner. Forsøgene rammer både gennem nethandel, samhandel mellem privatpersoner og phishing.
Begreberne dækker over varianter af det samme. Phishing er falske mails, smishing leveres via SMS, og vishing er snyd over telefonopkald, forklares det på borger.dk. Fælles for dem er, at en afsender forsøger at få modtageren til at udlevere betalingskortoplysninger, MitID-oplysninger eller andre personoplysninger.
Sådan kan du beskytte dig
Myndighederne har en række konkrete råd til, hvordan man undgår at gå i fælden.
Det første og vigtigste princip handler om personlige oplysninger. “Ingen banker eller offentlige myndigheder vil uopfordret bede om dine betalingskortoplysninger, CPR-nummer, MitID eller andre login-informationer via e-mail, beskeder eller opkald,” lyder det fra borger.dk.
Næste råd er at sætte tempoet ned. Selv når en besked virker overbevisende, bør man trække vejret en ekstra gang og give sig tid til at tænke sig om, inden man klikker på et link eller udleverer personlige oplysninger.
Tredje råd handler om at stole på afsenderen. Det kan man ikke uden videre, og et telefonnummer er ingen garanti. Med en teknik kaldet spoofing kan svindlere få deres opkald eller SMS til at se ud som om, de kommer fra bankens eller politiets rigtige nummer. En svindel-besked kan endda lande i samme tråd som ægte beskeder fra MitID eller Digital Post.
Fjerde råd er at ringe selv. Hvis man er i tvivl om en henvendelse, skal man kontakte virksomheden eller myndigheden direkte på dens officielle hovednummer i stedet for at svare på beskeden eller bruge et opgivet nummer.
Femte råd er at få hjælp, hvis skaden er sket. Cyberhotline for digital sikkerhed kan kontaktes på 33 37 00 37, og rådgivningen er gratis. Linjen er åben på hverdage fra 8 til 20 og i weekender og helligdage fra 10 til 16, mens akutte sager om identitetstyveri kan ringes ind hele døgnet.
