Sebastian Ilsøth
Typisk har sygeplejersker altid haft handsker på, af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager. Men nu får de besked på bare at lade dem ligge i æsken.
Vanen med at tage et par handsker på, før antibiotikainjektioner forberedes, er nærmest en automatisk refleks for sygeplejersker over hele verden.
Men ifølge en ny rapport i Journal of Advanced Nursing er der faktisk ingen evidensbaserede retningslinjer, der understøtter denne praksis.
Studiet afslører en uventet mangel i sundhedssystemets standarder: Der er ingen dokumentation for, at brugen af ikke-sterile handsker ved klargøring og administration af intravenøs antibiotika øger patientsikkerheden. Faktisk kan det at bruge handsker, når det ikke er nødvendigt, føre til dårligere håndhygiejne og dermed øge risikoen for infektioner på hospitaler.
Forskerne bag rapporten beskriver dette som en form for “ritualiseret adfærd” fremfor velbegrundet hygiejne. De påpeger, at sygeplejerskers valg ofte er drevet af følelser som frygt for smitte eller væmmelse, snarere end et klinisk rationale. Brugen af handsker blev udbredt under HIV-epidemien i 1980’erne og er siden blevet en fast del af den kliniske rutine – uden at nogen har undersøgt, om det er nødvendigt i alle situationer.
Ifølge WHO udvikler mellem 7 og 15 procent af alle indlagte patienter hospitalsinfektioner, både i høj- og lavindkomstlande, ofte som følge af utilstrækkelig håndhygiejne. Når handsker bruges forkert – for eksempel uden korrekt håndvask før og efter – øges risikoen for krydskontaminering.
Den nye gennemgang afslører, hvor tyndt evidensgrundlaget er. Forskerne gennemgik mere end 300 kilder, men fandt kun tre studier, der nævnte ikke-sterile handsker i forbindelse med intravenøs medicin. Ingen af dem kunne dokumentere en sammenhæng mellem handskebrug og lavere infektionsrisiko. På trods af dette anbefaler flere sundhedsmyndigheder stadig brug af handsker, men uden at kunne pege på konkrete evidenskilder.
Udover sundhedsmæssige konsekvenser har handskeforbruget også økonomiske og miljømæssige omkostninger. Vinyl- og nitrilhandsker er ikke biologisk nedbrydelige, og overforbrug bidrager til CO₂-udledning og affaldsforurening. WHO vurderer, at korrekt håndhygiejne og ansvarlig handskebrug kan spare sundhedssystemerne for mere end 16 dollars for hver dollar, der investeres i infektionsforebyggelse.
Forskerne bag studiet konkluderer, at sygeplejersker i op til halvdelen af deres patientkontakter bruger handsker uden egentlig grund. De opfordrer derfor til klare, evidensbaserede retningslinjer, der kan afklare, hvornår handsker rent faktisk gør en forskel – og hvornår de kan gøre mere skade end gavn.
