Tidlige tegn på demens: 5 adfærdsændringer man skal være opmærksom på efter 50-års-alderen

19/06/2024 16:21

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Der findes mange tegn på demens, men nogle af dem viser sig tidligere end andre. Her er der fem tegn, der er værd at holde øje med efter 50-års-alderen.

Mest læste i dag

Demens opfattes ofte som et hukommelsesproblem, som når en ældre person stiller de samme spørgsmål eller fortæller de samme ting. Men personer med demens oplever også problemer med andre kognitive områder som indlæring, tænkning, forståelse og dømmekraft samt adfærdsændringer.

Det er vigtigt at forstå, hvad demens er, og hvordan det viser sig. Især fordi mange tror, at det kun handler om, at man får en dårlig hukommelse. Det er dog slet ikke tilfældet.

Kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser

Når kognitive og adfærdsmæssige ændringer påvirker en persons funktionelle uafhængighed, betragtes personen som dement. Men når disse ændringer ikke påvirker uafhængigheden, men stadig har en negativ effekt på relationer og arbejdspræstationer, kaldes det henholdsvis mild kognitiv svækkelse (MCI) og mild adfærdsmæssig svækkelse (MBI).

MCI og MBI kan forekomme sammen, men hos en tredjedel af personer, der udvikler Alzheimers, kommer de adfærdsmæssige symptomer før den kognitive nedgang.

At spotte disse adfærdsændringer, som opstår senere i livet (50 år og opefter) og repræsenterer en vedvarende ændring, kan være nyttigt til at starte forebyggende behandlinger, før mere alvorlige symptomer opstår.

Fem adfærdsmæssige tegn at være opmærksom på

Der er fem primære adfærdsmønstre, der er værd at være opmærksomme på hos venner og familie over 50 år, som kan kræve yderligere opmærksomhed.

1. Apati:

Apati er et fald i interesse, motivation og drivkraft.

En apatisk person kan miste interessen for venner, familie eller aktiviteter. De mangler måske nysgerrighed, motivation til at handle på forpligtelser og virker mindre spontane og aktive. De kan også virke følelsesløse sammenlignet med deres sædvanlige selv og virker ligeglade med alt.

2. Affektiv dysregulering:

Affektiv dysregulering omfatter humør- eller angstsymptomer. Personen kan udvikle tristhed, ustabilt humør eller blive mere ængstelig omkring rutinemæssige ting.

3. Mangel på impulskontrol:

Svigtende impulskontrol er en manglende evne til at udsætte tilfredsstillelse og kontrollere adfærd eller impulser.

Personen kan blive ophidset, aggressiv, irriteret, temperamentsfuld, stædig eller rigid. De kan udvikle seksuelt grænseoverskridende adfærd, udvise gentagne handlinger, begynde at gamble eller have svært ved at regulere forbrug af stoffer som tobak eller alkohol.

4. Socialt upassende adfærd:

Socialt upassende adfærd inkluderer vanskeligheder med at overholde samfundsnormer i interaktioner med andre.

Personen kan miste den sociale dømmekraft, de tidligere havde, blive mindre bekymret for, hvordan deres ord eller handlinger påvirker andre, tale med fremmede som om de kendte dem, eller udvise en form for mangle empati i interaktioner.

5. Abnorme opfattelser eller tanker:

Abnorme opfattelser eller tanker refererer til stærkt fastholdte overbevisninger og sensoriske oplevelser.

Personen kan blive mistænksom over for andres intentioner, tro at andre planlægger at skade dem eller stjæle deres ejendele, høre stemmer eller tale til imaginære personer samt opføre sig som om de ser ting, der ikke er der.

Før man overvejer nogle af disse adfærdsmønstre som tegn på et alvorligt problem, er det vigtigt at udelukke andre potentielle årsager såsom stoffer eller medicin.

Det kan også være andre medicinske tilstande eller infektioner, interpersonel konflikt eller stress, eller en genopblussen af psykiatriske symptomer. Hvis man er i tvivl, kan det være tid til et lægebesøg. Og det skader ikke at opfordre andre omkring sig til det, hvis man ser tegnene hos dem.