Senest.dk Redaktion
Insulinceller fremstillet fra stamceller regulerede blodsukkeret hos diabetiske mus i flere måneder.
Bag resultatet står et forskerhold ved Karolinska Institutet og KTH Royal Institute of Technology i Sverige. Den nye protokol til at dyrke insulinproducerende celler fra menneskelige stamceller blev publiceret i tidsskriftet Stem Cell Reports den 16. april 2026.
I forsøget transplanterede forskerne cellerne ind i diabetiske mus. Dyrene gendannede gradvist evnen til at regulere blodsukkeret, og effekten varede i flere måneder.
Renere celler løser gammelt problem
Stamcellebaserede behandlinger af type 1-diabetes afprøves allerede i kliniske forsøg flere steder i verden. En af de største hindringer har været, at stamcellerne i tidligere protokoller udviklede sig til en blanding af de ønskede insulinceller og uønskede celletyper, hvilket øgede risikoen for komplikationer.
Den nye metode lader cellerne danne naturlige tredimensionelle klynger og giver et mere ensartet slutresultat. I laboratorieforsøg viste cellerne en kraftig respons på glukose.
“Vi har udviklet en metode, der pålideligt producerer insulinproducerende celler af høj kvalitet fra flere forskellige menneskelige stamcellelinjer,” siger Per-Olof Berggren, professor ved Institut for Molekylærmedicin og Kirurgi på Karolinska Institutet, i pressemeddelelsen fra universitetet.
Han fremhæver, at fremgangsmåden åbner for at producere celler tilpasset den enkelte patient, så risikoen for at immunforsvaret afviser transplantatet kan reduceres.
Insulinceller overvåget gennem øjet
En usædvanlig detalje i forsøget er, hvor cellerne blev placeret. Forskerne transplanterede dem ind i det forreste kammer i musenes øjne, hvor cellerne kan iagttages direkte gennem hornhinden uden indgreb i bugspytkirtlen.
“Det er en teknik, vi bruger til at overvåge cellernes udvikling og funktion over tid på en minimalt invasiv måde,” forklarer Berggren.
Gennem forløbet kunne forskerne følge, hvordan cellerne modnede efter transplantationen.
“Vi så, at cellerne gradvist modnedes efter transplantationen og bevarede evnen til at regulere blodsukkeret i flere måneder,” siger han.
Sigter mod kliniske forsøg
Der er endnu langt fra mus til mennesker. Men forskergruppen håber, at den nye protokol kan fjerne nogle af de barrierer, der har gjort tidligere kliniske forsøg vanskelige.
“Det her kan løse flere af de problemer, der hidtil har bremset udviklingen af stamcelle-baserede behandlinger mod type 1-diabetes,” siger Fredrik Lanner, professor ved Institut for Klinisk Videnskab, Intervention og Teknologi på Karolinska Institutet.
Type 1-diabetes opstår, når immunforsvaret ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Kroppen kan derefter ikke længere optage glukose fra blodet, og patienterne er afhængige af daglig insulinbehandling resten af livet. En egentlig kur findes endnu ikke.
Ifølge data fra Videncenter for Diabetes, opgjort pr. 1. januar 2022, var omkring 31.979 personer i Danmark registreret med type 1-diabetes, svarende til cirka 9 procent af alle med diabetes i landet.
