Et gen fra en af klodens mest langlivede gnavere gav laboratoriemus længere og sundere liv.
Forskere ved University of Rochester overførte nøgenrottens udgave af genet hyaluronan synthase 2 til almindelige laboratoriemus. De modificerede dyr levede i median 4,4 procent længere end kontrolgruppen, og den maksimale levetid steg med 12,2 procent.
Studiet er en af de første demonstrationer af, at en levetidsmekanisme, der er opstået hos én pattedyrart, kan flyttes til en anden og virke der.
“Vores undersøgelse leverer et principielt bevis for, at unikke levetidsmekanismer, der er opstået hos langlivede pattedyr, kan overføres til at forbedre levetiden hos andre pattedyr,” siger Vera Gorbunova, professor i biologi og medicin ved University of Rochester, i en meddelelse fra universitetet.
Hvad gør nøgenrotten særlig?
Nøgenrotter vejer omtrent det samme som mus, men deres levetid er ekstraordinær. Hvor andre gnavere af samme størrelse typisk dør efter få år, kan en nøgenrotte blive op til 41 år gammel. Samtidig udvikler de sjældent kræft og undgår en lang række alderdomssygdomme.
En af forklaringerne er et stof kaldet højmolekylær hyaluronsyre, forkortet HMW-HA. Det er en gel-lignende komponent i bindevævet, der både dæmper betændelse og beskytter celler mod stress. Nøgenrotter har omkring ti gange mere HMW-HA i kroppen end mus og mennesker.
Tidligere arbejde fra Rochester-holdet havde vist, at celler fra nøgenrotter mister deres modstand mod tumordannelse, hvis HMW-HA fjernes. Det rejste spørgsmålet, om mekanismen kunne overføres.
Færre kræfttilfælde i forsøgsmusene
For at teste idéen indsatte forskerne nøgenrottens særlige udgave af genet hyaluronan synthase 2 i almindelige laboratoriemus. Alle pattedyr har en udgave af genet, men nøgenrottens variant er mere aktiv og producerer dermed mere af det beskyttende stof.
Resultaterne var markante. 57 procent af de modificerede mus døde af kræft mod 70 procent i kontrolgruppen. Dyrene viste også mindre betændelse i flere væv, bedre tarmsundhed og stærkere beskyttelse mod kemisk fremkaldt hudkræft.
Kronisk betændelse er et af aldringens kendetegn, og dæmpningen var ifølge forskerne en central forklaring på den længere levetid.
Næste mål er mennesker
Resultaterne blev oprindeligt offentliggjort i tidsskriftet Nature i august 2023 og bliver fortsat trukket frem som et håndgribeligt eksempel på, hvad aldringsforskningen kan opnå ved at studere langlivede arter.
“Det tog os 10 år fra opdagelsen af HMW-HA i nøgenrotten til at vise, at HMW-HA forbedrer sundheden hos mus. Vores næste mål er at overføre denne gavn til mennesker,” siger Gorbunova.
Hendes kollega Andrei Seluanov, professor i biologi samme sted, peger på, at arbejdet med menneskelig anvendelse allerede er i gang.
“Vi har allerede identificeret molekyler, som bremser nedbrydningen af hyaluronan, og vi tester dem i prækliniske forsøg,” siger han.
Siden 2023 har nøgenrotten fortsat afsløret nye spor. Et studie offentliggjort i Science i 2025 pegede på, at gnaverens udgave af proteinet cGAS hjælper cellerne med at reparere DNA-skader mere effektivt end den variant, der findes hos mus og mennesker. Forskerne arbejder nu på flere parallelle spor i forsøget på at trække trick fra de langlivede arter ind i den menneskelige aldringsforskning.