Sådan afslører dine tånegle, om du har været udsat for en usynlig årsag til lungekræft

En radioaktiv gas, som kan ophobe sig indendørs, er ansvarlig for mellem 3 og 14 procent af alle tilfælde af lungekræft – og vores tånegle kan afsløre, hvor meget vi har været udsat for denne gas over tid.

Radon, en farveløs og lugtfri gas, er den næsthyppigste årsag til lungekræft efter tobaksrygning. Ikke-rygere og lejlighedsvise rygere får dog sjældent tilbudt screening for lungekræft, selvom de kan være udsat for betydelig risiko.

Et forskerteam fra University of Calgary i Canada har nu opdaget en overraskende metode til at opdage langvarig eksponering for radon. Denne opdagelse kan hjælpe læger med at identificere personer, der er i risiko for at udvikle lungekræft, men som hverken ryger eller har været storrygere.

Tånegle fungerer som kroppens ‘arkiver’ og indeholder spor af vores langvarige kontakt med miljøgifte som radon, skriver ScienceAlert.

I et studie har et tværfagligt hold, ledet af biokemikeren Aaron Goodarzi og fysikeren Michael Wieser, påvist, at afklippede tånegle kan bruges som pålidelige indikatorer for langvarig påvirkning af radon.

Hvis metoden bekræftes gennem større studier, kan den give oversete patientgrupper adgang til livsnødvendig lungekræftdiagnostik.

“Når du indånder radon, omdannes det hurtigt til en speciel form for radioaktivt bly. Kroppen behandler dette bly som almindeligt bly og lagrer det i langsomt voksende væv som hud, hår og negle,” forklarer Goodarzi.

“Vi testede for blyisotoper i tånegle og beviste, at de kan bruges som en kvantitativ metode til at vise en persons livslange radonudsættelse,” tilføjer Wieser.

Modsat rygning kan eksponering for radon ikke rapporteres af patienten selv. Mange ved slet ikke, at de har været udsat for gassen, som varierer afhængigt af geologien i området samt bygningens konstruktion og ventilation.

Selvom der findes byggestandarder for at forhindre radonophobning, gælder de ikke nødvendigvis i ældre bygninger eller i lande uden regulering.

Radon (Rn) opstår naturligt i jorden og frigives til luften. Udendørs fortyndes gassen hurtigt, men indendørs kan den samle sig i høje koncentrationer – især i dårligt ventilerede bygninger og i kolde områder, hvor trykforskelle suger radon op fra undergrunden.

Radon kan også opløses i vand og frigives derfra, hvilket især gælder i områder med uranholdig undergrund, hvor grundvandet bruges som drikkevand. Visse byggematerialer som letbeton med alunskifer, fosfatgips og italiensk tuff kan også bidrage til højere radonniveauer indendørs.

“I nogle områder med høj naturlig radonforekomst, som Canada, har moderne byggeteknik utilsigtet øget radonudsættelsen,” skriver forskerne.

“Samtidig betyder ændrede arbejdsvaner, at mange tilbringer mere tid indendørs, hvor luften kan indeholde mere radon.”

Ved hjælp af ultrasensitive metoder påviste forskerne isotopen 210Pb – et radioaktivt blystof, der dannes ved radonnedbrydning – i 39 ud af 55 analyserede tånegleprøver, svarende til 71 procent.

Personer, der gennemsnitligt havde været udsat for høje radonniveauer i 26,5 år, havde omkring 0,298 femtogram 210Pb pr. nanogram stabilt bly i deres tånegle. Til sammenligning indeholdt tåneglene fra personer med lav radonudsættelse kun 0,075 femtogram pr. nanogram – en forskel på hele 397 procent.

Forskerne bemærkede også, at forhøjede radonniveauer stadig kunne spores i tånegle op til seks år efter, at folk havde ændret deres hjem for at reducere eksponeringen.

Et langt større valideringsstudie er nu i gang. Her søger forskerne 10.000 canadiske deltagere, der vil teste deres hjem for radon og sende et par afklippede tånegle til analyse.

“Disse data kan danne grundlag for, at flere patienter, hvis lungekræft ikke skyldes tobaksrøg, fremover får adgang til tidlig og potentielt livreddende screening,” siger Goodarzi.