Senest.dk Redaktion
Korte pauser, fyldord og besvær med at finde det rette ord hænger tæt sammen med hjernens funktion, viser et nyt canadisk studie.
Når folk leder efter ord midt i en sætning eller bryder talen op med små “øh”, afspejler det ikke bare en dårlig dag. Det er et målbart signal om, hvor godt hjernens eksekutive funktioner arbejder, og det kan ifølge forskere bag studiet bruges til at opdage tidlige tegn på kognitiv tilbagegang længe før et klassisk hukommelsestjek slår ud.
Det fremgår af studiet “Natural Speech Analysis Can Reveal Individual Differences in Executive Function Across the Adult Lifespan”, der er publiceret i Journal of Speech, Language, and Hearing Research af forskere fra Baycrest, University of Toronto og York University i Canada.
Sådan målte forskerne talen
Forsøgsdeltagerne fik vist detaljerede billeder, som de skulle beskrive med egne ord. Lydoptagelserne blev derefter analyseret af kunstig intelligens, som kortlagde en lang række små træk i talen: længden og hyppigheden af pauser, brugen af fyldord som “øh” og “um”, talehastighed og tøvende ord-søgning.
Resultaterne blev sammenholdt med standardiserede test af eksekutiv funktion, altså de mentale evner, der styrer planlægning, hukommelse og fleksibel tænkning.
Ifølge forskerne fra Baycrests Rotman Research Institute holdt sammenhængen mellem sprogtegn og kognitiv funktion på tværs af aldersgrupper, også når der blev taget højde for alder, køn og uddannelse, jf. pressemeddelelsen om studiet.
Hvilke sprogtegn kigger forskerne efter
De konkrete signaler, AI’en hæftede sig ved, var ifølge forskergruppens beskrivelse af metoden:
- Hyppige eller usædvanligt lange pauser midt i sætninger
- Tøvelyde og fyldord som “øh” og “um”
- Synlig ordfindings-besvær, hvor man for eksempel bruger omskrivninger i stedet for det præcise ord
- Uregelmæssig talehastighed og timing
Det er ikke selve indholdet af det, man siger, men formen, der bar de stærkeste forudsigelser i analysen.
Hvornår er det normalt, og hvornår er det et tegn
At lede efter et ord en gang imellem hører til den almindelige aldring. Nationalt Videnscenter for Demens skelner mellem den slags hverdagstøven og mere markante sprogforstyrrelser. På centerets liste over 10 advarselstegn på demens beskrives det som unormalt at gå i stå midt i en samtale uden at vide, hvordan man kommer videre, eller at kalde ting noget helt forkert.
I centerets gennemgang af sprogfærdighed ved demens beskrives det, hvordan patienter med begyndende Alzheimer ofte får svært ved at mobilisere ord, især substantiver og egennavne, og derfor bruger forklarende omskrivninger — for eksempel “sådan en, man ruller dej ud med” i stedet for kagerulle.
Det er præcis den type sproglige strukturer, det canadiske studie kan opfange, før personen selv eller de pårørende lægger mærke til, at noget er ved at ændre sig.
Vejen mod test derhjemme
Forfatterne fremhæver, at metoden er enkel, billig og ikke-invasiv, og at den kan bruges igen og igen uden den såkaldte øvelseseffekt, der gør traditionelle kognitive test mindre præcise ved gentagen brug.
Ifølge pressemeddelelsen peger forskerne på, at metoden kan bane vej for nye værktøjer til at spore kognitive forandringer både i klinikken og hjemme — og at tidlig opdagelse er afgørende, fordi demens er en progressiv proces, der i nogle tilfælde kan bremses.
Forskerne understreger samtidig, at der er brug for længerevarende studier, der følger samme personer over tid, før taleanalyse kan blive et egentligt diagnostisk redskab.
