Senest.dk Redaktion
Først efter tre døgn uden mad ændrer kroppen sig på det dybe, molekylære niveau.
Det viser en analyse af blodprøver fra tolv frivillige, som forskere ved Queen Mary University of London og Norges Idrettshøgskole har offentliggjort. Resultatet rokker ved den populære forestilling om, at korte fasteperioder i sig selv giver store sundhedsgevinster.
Forskerne fulgte de tolv personer gennem en syv dages vandfaste og målte cirka 3.000 forskellige proteiner i blodet før, under og efter forløbet. En tredjedel af proteinerne ændrede sig signifikant, men de mest udtalte skift indtraf først, da deltagerne havde fastet i tre døgn.
Skiftet sker omkring tredje døgn
Kroppen begynder hurtigt at brænde fedt i stedet for sukker. Det sker inden for de første to til tre dage af fasten, hvor leveren skifter brændstof fra glukose til fedtdepoter.
De dybere ændringer er en anden historie. Større molekylære forandringer blev først tydelige efter omkring tre dage uden kalorier. Det handler blandt andet om proteiner i den ekstracellulære matrix, altså det støttevæv, der holder sammen på organer og nerveceller i hjernen.
“Vores resultater giver belæg for, at faste har sundhedsfordele ud over vægttab, men de viste sig først efter tre dages total kalorierestriktion,” siger Claudia Langenberg, direktør for Precision Healthcare University Research Institute ved Queen Mary University of London og en af forskerne bag studiet.
I gennemsnit tabte deltagerne 5,7 kilo over de syv dage, både fedt og muskelmasse. Da de begyndte at spise igen, kom muskelmassen tilbage, mens fedttabet stort set forblev.
16:8 og 24 timer rammer ikke samme niveau
Periodisk faste, særligt 16:8-modellen hvor man kun spiser i et otte timers vindue, har fået fodfæste blandt mange danskere. Spørgsmålet er, hvor meget de korte faster reelt rykker på den molekylære biologi.
Studiet sammenligner ikke direkte 16:8 og længerevarende faste. Men det viser, at de store, koordinerede skift på tværs af organer først indtræder efter tre døgn. Kortere faster på 16 eller 24 timer holder kroppen i den indledende fase, hvor brændstofskiftet sker, men hvor de bredere molekylære effekter endnu ikke er målbare.
Tidligere er det dokumenteret, at leveren begynder at producere ketonstoffer omkring tolv timer inde i en faste. Det er den proces, som mange tilhængere af 16:8 peger på, når de fremhæver fordelene ved at springe morgenmaden over.
Læger advarer mod lange faster på egen hånd
Selv om studiet peger på fordele ved længere faste, er det ikke en anbefaling om at lade alle kaste sig ud i tre dages vandfaste. Flere danske eksperter peger på, at bestemte grupper helt bør holde sig væk.
Kræftens Bekæmpelse lister blandt andre gravide, ammende, børn, personer med spiseforstyrrelse og syge med lav appetit som grupper, der ikke bør faste. For kræftpatienter med kvalme eller synkebesvær kan længere fasteperioder forværre muskeltab.
“Selv om der endnu er ubesvarede spørgsmål, ved vi, at faste, for eksempel i form af 16:8-kuren, har en række gevinster,” siger Niels Møller, overlæge og professor ved Aarhus Universitet.
Andre forskere er mere forbeholdne over for lange faster uden lægeligt opsyn. Personer med diabetes, særligt type 1, samt ældre der risikerer muskeltab, bør konsultere en læge, inden de prøver længere fasteperioder.
Proteomstudiet er udgivet i tidsskriftet Nature Metabolism og er en del af et voksende felt, der forsøger at kortlægge faste på molekylært niveau frem for blot på vægten.
