Et nyt studie kobler højrehåndsdominansen til opret gang og en hjerne der voksede sig stor.
Omkring ni ud af ti mennesker bruger højre hånd som den dominerende. Fordelingen er enestående blandt primater, og forskere har i årtier kappedes om at forklare hvorfor. Et nyt studie fra University of Oxford forsøger nu at samle forklaringen i ét billede.
Holdet analyserede 2.025 individer fordelt på 41 abearter og brugte bayesiansk modellering til at teste de mest fremtrædende hypoteser, blandt andet om redskabsbrug, kost, levested, kropsstørrelse og social organisering. Resultaterne er offentliggjort i fagtidsskriftet PLOS Biology i april 2026.
Studiet konkluderer at to træk skiller mennesket ud. Når hjernens størrelse og forholdet mellem arm- og benlængde, som bruges som mål for opret gang, indgår i modellen, ophører mennesket med at fremstå som en evolutionær særling, konkluderer forfatterne.
To skridt i evolutionen
Mønsteret peger på en proces i to faser. Først frigjorde opret gang hænderne fra arbejdet med at flytte kroppen, og det skabte plads til mere specialiserede og asymmetriske bevægelser. Senere, i takt med at hjernen voksede og blev mere kompleks i slægten Homo, blev præferencen for højre hånd stærkere og mere udbredt.
“Det er det første studie der tester flere af de centrale hypoteser om menneskelig håndethed i én og samme ramme,” siger Thomas A. Püschel til Neuroscience News. Han er Wendy James Associate Professor i evolutionær antropologi ved University of Oxford og har stået i spidsen for arbejdet.
Håndethed blev målt på et indeks fra minus én til plus én, hvor positive værdier markerer en præference for højre. Mennesket lander på 0,76, mens de øvrige arter i undersøgelsen samler sig omkring nul. Den lille hominin Homo floresiensis, ofte kaldet “hobbitten”, scorer kun 0,28. Forfatterne ser det som støtte til modellen, fordi arten både havde en lille hjerne og en krop indrettet til en blanding af gang og klatring.
Hvornår vælger børn hånd
På dansk grund ligner fordelingen den globale. Andelen af venstrehåndede ligger mellem fem og ti procent af befolkningen, og tallet er nogenlunde stabilt i de fleste folkegrupper, ifølge opslagsværket Lex. Allerede i det første leveår kan man se en præference, når barnet udvikler sine gribebevægelser.
I de senere år er andelen af venstrehåndede børn i Vesten desuden steget, så den i dag er højere end blandt forældregenerationen. Forklaringen er sandsynligvis at opdragelsen ikke længere presser barnet mod højre hånd i samme grad som tidligere.
Det nye studie giver ikke et endeligt svar på hvorfor venstrehåndethed har overlevet, eller hvor meget kulturelle vaner har forstærket højrehåndsdominansen gennem tiden. Men det placerer to gamle evolutionære skift, opret gang og en større hjerne, som de mest sandsynlige byggesten bag den fordeling vi ser i dag.