Senest.dk Redaktion
Ny laboratorieforskning viser, at flere typer plastpartikler kan passere en model af moderkagen og påvirke hormonproduktionen.
De fleste af os har drukket af en plastflaske eller pakket madpakken ind i plast i dag uden at tænke nærmere over det. Nu tyder ny forskning på, at de mikroskopiske plastpartikler, vi alle omgiver os med, kan nå helt ind til fosterets væv og gribe ind i de hormoner, der styrer dets udvikling.
Forskere ved Vrije Universiteit Amsterdam har for første gang vist i en avanceret laboratoriemodel af menneskets moderkage, at flere typer mikro- og nanoplast kan trænge igennem barrieren og påvirke hormonproduktionen. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Molecular and Cellular Endocrinology i august 2026.
Tre lag celler efterligner moderkagen
Forskerne byggede en model af tre lag levende menneskeceller, der efterligner moderkagens opbygning. To af lagene udgør selve barrieren mellem mor og barn, mens det tredje lag repræsenterer det væv hos fosteret, der producerer hormoner. Inden de tilsatte plast, kunne de måle 19 forskellige steroidhormoner i modellen, altså den type hormoner der blandt andet styrer køn, vækst og udvikling.
I løbet af 72 timer trængte de fleste af de testede plasttyper hele vejen gennem barrieren. Kun polyamid, en plasttype der blandt andet findes i tekstiler, blev ikke fundet i målbare mængder på den anden side. Samtidig ændrede plasten hormonbilledet: niveauet af stofskifteproduktet etiocholanolon faldt for flere plasttyper, mens netop polystyren påvirkede østrogen.
Fund er ikke det samme som skade
Studiets hovedforfatter, Jeske van Boxel, understreger, at resultatet ikke i sig selv beviser, at plasten skader et foster. Men fundet peger på et presserende behov for at forstå, hvordan partiklerne kan påvirke fosterets udvikling.
Den forsigtighed er der god grund til. Billedet er nemlig ikke entydigt. I et tidligere studie fra 2024 fandt forskere ved samme universitet, at polystyren alene kun havde begrænsede hormonforstyrrende egenskaber i laboratoriet. Dengang påvirkede partiklerne hverken østrogen- eller androgenreceptorernes aktivitet nævneværdigt.
Plast er allerede fundet i moderkagen
At plast overhovedet ender i moderkagen, er ikke nyt. Mikroplast er tidligere påvist i menneskers blod, i moderkagen, i fostervand og i nyfødtes første afføring. I 2024 fandt amerikanske forskere fra University of New Mexico mikroplast i samtlige 62 moderkager, de undersøgte, i koncentrationer mellem 6,5 og 790 mikrogram plast per gram væv.
En forskningsoversigt fra 2025 konkluderede, at både mikro- og nanoplast kan passere moderkagens barriere. Men langt det meste af den viden stammer fra dyreforsøg og laboratoriemodeller, og der findes stadig kun sparsom dokumentation fra gravide kvinder selv.
Netop derfor advarer forskerne mod at drage forhastede konklusioner. “Vi er kun ved begyndelsen af at forstå, hvad mikroplast gør ved vores helbred,” siger professor Marja Lamoree fra samme universitet, der i 2025 efterlyste langt bedre forskning på området. Det nye studie flytter ikke desto mindre grænsen for, hvad vi ved: barrieren, der længe blev anset for at holde partiklerne ude, ser ikke ud til at være så tæt, som forskerne troede.
