Sebastian Juul
Der er én særlig grund til, at læger hæfter sig ved netop alderen omkring 65.
De fleste danskere fejrer deres 65-års fødselsdag med kaffe, flag og måske en snak om pensionen.
For mange fortsætter livet dog næsten uændret. Hverdagen byder stadig på indkøb, børnebørn og ferie, som det plejer.
Kroppen føles ofte som den gjorde året før.
Men der er en grund til, at lægerne fokuserer på netop 65-års alderen. Ikke som en dramatisk milepæl, men som et naturligt tidspunkt, hvor kroppen begynder at reagere anderledes. Små ændringer kan få større konsekvenser end tidligere.
Det skriver Y Net News.
Ifølge lægefaglige eksperter er det en periode, hvor forebyggelse virkelig kan betale sig.
Mange opdager først senere, at de signaler, de tidligere overså, faktisk var vigtige. Derfor betragtes overgangen som en mulighed for at få bedre kontrol over helbredet.
Kroppen ændrer sig stille og roligt
I sundhedsvæsenet ser man i dag mindre på fødselsår og mere på funktion.
Lægerne vurderer blandt andet balance, muskelstyrke, ganghastighed og evnen til at klare daglige gøremål.
Nogle danskere er både stærke og raske langt op i 70’erne, mens andre begynder at mærke forandringer tidligere.
Tidlige tegn kan være, at trapper bliver sværere at bestige, at grebet i hænderne bliver svagere, eller at energien falder hurtigt.
Gentagne snubleulykker, uforklarlig træthed eller vægttab kan også være tegn på, at noget er på vej.
Eksperter påpeger, at aldersrelateret muskeltab kan bremses eller endda vendes, hvis man reagerer tidligt.
Selv sunde mennesker oplever med alderen en lavere fysisk reserve. Nyrer og lever nedbryder medicin langsommere, balancen bliver mere skrøbelig, og tørstfornemmelsen falder.
Små belastninger som væskemangel, søvnmedicin eller en infektion kan derfor få større konsekvenser end tidligere.
Forebyggelse i hverdagen
Styrketræning og balanceøvelser fremhæves som nogle af de mest effektive tiltag.
Muskler kan opbygges hele livet, også efter 65. Træning et par gange om ugen kan reducere risikoen for fald og bevare uafhængighed.
Gåture, cykling og svømning bidrager desuden til bedre kondition og kredsløb.
Kosten spiller også en vigtig rolle. Mange ældre får ikke nok protein og drikker for lidt væske.
Regelmæssige måltider med fisk, æg, mejeriprodukter eller bælgfrugter kan styrke både muskler og energiniveau.
Medicinoverblik er et andet væsentligt punkt. Brug af flere medikamenter øger risikoen for bivirkninger som svimmelhed og forvirring.
Læger anbefaler et årligt tjek af al medicin og kosttilskud.
Samtaler om fremtidige ønsker, mens helbredet stadig er godt, kan gøre beslutninger lettere senere.
Lægerne understreger, at den største fejl er at vente på et fald eller en indlæggelse. Tidlig indsats giver de bedste chancer for et aktivt og selvstændigt liv i mange år fremover.
