De pårørende tør næsten ikke tro det, da deres syge kære pludselig vågner op og virker som sig selv igen.
Du har måske selv siddet der. Ved sengekanten hos en, du elsker, som har været svag og fjern i dagevis. En der knap har rørt sin mad eller sagt et ord.
Og så sker der noget mærkeligt.
Pludselig åbner øjnene sig. Den syge begynder at tale klart. Beder måske om noget at spise. Griner, laver sjov, virker som den, du altid har kendt.
For de fleste pårørende føles det som et lille mirakel. Et tegn på, at det måske alligevel vender. At de får mere tid.
Men erfarne hospicesygeplejersker ved, hvad det ofte betyder. Og det er sjældent det, familien håber.
Et sidste opsving
Den amerikanske hospicesygeplejerske Julie McFadden kender fænomenet godt. Hun har oplevet det igen og igen hos sine patienter. Det skriver LADbible.
En patient, der er alvorligt syg og tæt på at dø, kan pludselig se ud til at få det bedre. Ifølge McFadden begynder de at spise igen, taler mere og får lidt af deres gamle personlighed tilbage, de griner, laver sjov og virker som sig selv.
Fagfolk kalder det terminal lucidity. Andre kender det som “opsvinget”. En sidste bølge af energi og klarhed, der kan skylle ind over et menneske, lige inden livet slipper.
Ifølge Julie McFadden rammer det omkring en tredjedel af hospicepatienterne.
Hvad det i virkeligheden varsler
Det er her, det gør ondt. For opsvinget er næsten aldrig et tegn på bedring.
Oftest følger døden kort efter. Inden for få dage, forklarer hun. Nogle gange allerede samme nat.
Derfor prøver personalet at forberede de pårørende, før det overhovedet sker.
“Vi forsøger at oplyse familien om det, før det sker, så de ikke bliver knust, når deres kære pludselig dør efter at have haft det så godt i et par dage,” siger hun til LADbible.
Hendes råd er ikke at klamre sig til håbet om helbredelse. Men at være til stede i øjeblikket.
Brug den gode dag. Sig det, der skal siges. Tag afsked.
“Se på det som en sand velsignelse, næsten som en gave, din kære giver dig,” siger Julie McFadden til LADbible.