Kan hjælpe tusindvis af ældre: Ny dansk forskning gør op med gammel fordom

21/05/2024 23:15

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Man kan tydeligvis godt lære en gammel hund nye tricks!

Mest læste i dag

At ændre et liv præget af alkoholmisbrug kan virke som en uoverkommelig opgave.

Sundhedsstyrelsens data afslører, at 12% af mændene og 7% af kvinderne i aldersgruppen 65-74 år overskrider de højrisikogrænser for alkoholforbrug. Dette placerer seniorernes alkoholforbrug kun efter de helt unge under 25 år.

Når det handler om ældre med alkoholproblemer, eksisterer der en udbredt opfattelse blandt forskere om, at det er forgæves at prøve at overtale dem til at søge behandling.

Men et nyt studie fra Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning på SDU modsiger dette.

Behandling forbedrer livskvaliteten

Ældre, der modtager behandling, oplever en forbedring i deres livskvalitet, uanset om de stopper helt med at drikke eller blot reducerer deres forbrug en smule.

"Vores undersøgelse bør forhåbentlig være med til at aflive en myte; nemlig den idé, at ældre med alkoholproblemer ikke bør søge behandling, fordi alkohol måske er det eneste, der giver dem livskvalitet," udtaler Jeppe Tryggedsson, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning, hovedforfatter til studiet.

I dette forskningsprojekt analyserede Tryggedsson og hans kolleger data fra ældre i alkoholbehandling, der blev bedt om at vurdere deres livskvalitet undervejs i forløbet. Disse borgere blev fulgt op i op til et år efter behandlingsstart.

"Nogle gange er total afholdenhed ikke realistisk, især når det drejer sig om alkoholafhængige patienter. Selv en reduktion i forbruget har en positiv effekt. Så både selve behandlingen og tiden efter behandlingen er vigtig," forklarer Jeppe Tryggedsson.

Forbedringen i livskvalitet er måske ikke enorm, men den er signifikant og viser, ifølge Tryggedsson, at behandling af ældre med alkoholproblemer virker. Og det forværrer i hvert fald ikke deres livskvalitet.

"Vi ser, at både dem, der stopper helt med at drikke, og dem, der reducerer forbruget, oplever en højere livskvalitet på tværs af alle områder - psykisk, fysisk, socialt og miljømæssigt."

Læger og behandlere bør tackle misbruget

Tryggedsson mener, at disse resultater bør få læger og behandlere til at indse, at det er vigtigt at opfordre ældre med alkoholproblemer til at søge behandling.

"Når de ser tegn på alkoholmisbrug hos en patient, bør de tage det op og ikke være bange for at adressere problemet. De gør faktisk en tjeneste for patienterne, selvom de måske ikke tror det."

Tre fordele ved at reducere alkoholforbruget

1. Forbedret sundhed

Reduktion af alkoholforbruget kan føre til forbedret fysisk og mental sundhed. Alkoholmisbrug er forbundet med en række sundhedsmæssige problemer, herunder leverskader, hjerte-kar-sygdomme, kræft og mentale sundhedsproblemer. Ved at reducere alkoholindtaget mindskes risikoen for disse problemer.

2. Bedre livskvalitet

Reduktion af alkoholforbruget kan føre til en forbedring af livskvaliteten. Alkoholmisbrug kan påvirke relationer, arbejde og generel livsglæde negativt. Ved at begrænse alkoholforbruget kan man forbedre familielivet, karrieremulighederne og den personlige trivsel.

3. Økonomiske fordele

Alkohol udgør ofte en betydelig udgift. Ved at reducere alkoholforbruget kan man spare betydelige summer, som kan bruges til andre formål såsom rejser, uddannelse eller investeringer i fremtiden.

Om studiet

Forskerne anvendte data fra Elderly studiet, en multinational klinisk randomiseret kontrolleret undersøgelse, gennemført fra januar 2014 til maj 2016. Data blev indsamlet fra seks forskellige behandlingsinstitutioner i tre forskellige lande: Danmark (København, Aarhus og Odense), Tyskland (München og Dresden) og USA (Albuquerque, New Mexico). I undersøgelsen deltog 693 patienter på 60 år eller derover.

Patienterne blev behandlet for alkoholmisbrug gennem en samtalebaseret terapiform, der fokuserer på at styrke motivationsniveauet for at ændre adfærd og fremme engagement i behandlingsprocessen. Patienterne besvarede spørgeskemainterviews ved behandlingens start og blev efterfølgende fulgt op 4 uger, 12 uger, 6 måneder og 12 måneder senere. Her indsamledes bl.a. information om sociodemografiske forhold, alkoholforbrug, livskvalitet og meget mere.

Læs mere om studiet i den videnskabelige artikel.