Senest.dk
Forside Udland 32-årig mand har fået forstørret sine læber mere end 20...

32-årig mand har fået forstørret sine læber mere end 20 gange – nu kan ikke lukke munden

32-årig mand har fået forstørret sine læber mere end 20 gange – nu kan ikke lukke munden
Foto: Cyril Roux

En mand fra Frankrig er gået viral, efter at han har fået foretaget utallige læbeforstørrende indgreb, som gør, at han ikke længere kan lukke munden ordentligt.

Lige nu læser andre

Den 32-årige tjener Cyril Roux fra Toulon, Frankrig, har brugt mere end 42.000 kroner på at forstørre sine læber, siden han som 26-årig begyndte at få dem forstørret regelmæssigt. Hans mål er at ligne sin idol, Marilyn Monroe, og han har fået indsprøjtet filler og botox i sine læber mere end 20 gange.

Resultatet er, at hans læber er blevet så store, at hans overlæbe rører ved næsetippen, og han kan ikke længere lukke munden ordentligt. Selvom mange måske synes, at hans læber er for ekstreme, er Cyril Roux tilsyneladende meget tilfreds med det overdimensionerede look og deler ofte billeder af dem på sociale medier.

Ifølge Mirror er Cyril Roux blevet afhængig af læbeforstørrende indgreb, og han må regelmæssigt bruge fugtighedscreme for at forhindre, at hans læber sprækker, da de er strukket til bristepunktet.

Britiske Metro skriver, at Cyril Roux ikke er færdig med at ændre sit udseende. Han planlægger nu at få en næseoperation samt implantater i kinderne og hagen.

“Jeg blev interesseret i plastikkirurgi, fordi jeg ville se yngre ud og ligne min inspiration Marilyn Monroe mere,” fortæller Cyril Roux til Metro.

Læs også

Han tilføjer, at han er vant til, at folk griner ad ham på gaden, men han er ligeglad. Han er stolt af sit udseende og ser frem til at få lavet endnu flere indgreb.

“Mit næste skridt bliver en næseoperation i Tunesien. Jeg venter bare på, at jeg har de 17.000 kroner, det koster.”

Ads by MGDK